Pressemeddelelse -

Danske boligformuer steget 10 procent under pandemien

Værdien af danske ejerboliger er steget 10 procent fra 2019 til 2021. Et stærkt udgangspunkt til at stå i mod med under inflationen, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.

Selvom boligmarkedet kommer til at tage imod flere smertefulde slag i mellemgulvet og vil blive efterladt groggy i en periode, bør man som boligejer glæde sig over, at man møder sin modstander, inflationen, mens man er i sit livs form. Siden 2019 og til udgangen af 2021 er den danske boligformue ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik nemlig steget med 10 procent, viser en beregning, foretaget af ejendomsmæglerkæden.

I 2019 lå den samlede danske private boligformue på 3.350 milliarder kroner, mens den ved udgangen af 2021 blev opgjort til 3.672 milliarder kroner. En stigning på 322 milliarder kroner på to år.

-Den udvikling, som boligmarkedet og økonomien generelt er inde i lige nu, skyldes ikke ubetænksomhed eller dårlige beslutninger fra danske boligejere. Til gengæld er det danske boligmarked robust, og de fleste boligejere er velpolstrede til at klare en nedtur, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Ifølge ham vil flertallet af danske boligejere kunne klare sig gennem en krise, hvor priserne falder.

-Vi bor mange år i vores ejerboliger, og selvom vi af forskellige omstændigheder må skifte bolig, er bytteforholdet som udgangspunkt uændret. Vi vil få mindre for vores bolig, hvis vi sælger den, men vi vil også skulle betale mindre for den næste, vi køber. En krise som den aktuelle er kun rigtig uheldig, hvis man har planer om at forlade boligmarkedet definitivt, siger Thomas Hovgaard.


Han mener, at man uanset de aktuelle konjunkturer bør handle bolig, hvis man har en normal tidshorisont.

-Det er selvfølgelig aldrig sjovt at se sin på papiret finansielle kapital blive mindre, når boligpriserne falder, men trøst kan vi finde i historiebøgerne. Siden der er ført statistik på boligmarkedet, har grafen for prisudviklingen været stigende med punktvise afvigelser. Ejer man en bolig længe nok, vil den alt andet lige være mere værd, når man en gang sælger den, siger Thomas Hovgaard.

Formue i fast ejendom efter værdisætning i millioner kroner over tid

2017

2018

2019

2020

2021

Enfamiliehuse

2322368

2416210

2494502

2572544

2741346

Ejerlejligheder

455409

477948

490498

500764

507654

Flerfamiliehuse

83006

84326

81521

84040

88979

Sommerhuse mm.

262969

273075

283691

304778

334281

Formuer i alt

3123752

3251559

3350212

3462126

3672260

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052