Pressemeddelelse -

Danske husstande sænkede energiforbruget med næsten 5 pct. i coronaåret 2020

Selvom coronapandemien bragte stor bekymring med sig, har der også været positive effekter af den historiske situation, pandemien har bragt lande i verden over. Restriktioner og hjemmearbejde for hundredtusindvis af danskere har nemlig medført et markant lavere energiforbrug i 2020 - til gavn for boligejere og klimaet.

Danske husholdningers totale energiforbrug var 4,7 pct. mindre i 2020 end i 2019. Det viser en dugfrisk opgørelse fra Danmarks Statistik på tværs af alle energityper. Mens husholdningernes energiforbrug var 294,5 petajoule (PJ) i 2019, faldt det til 280,6 PJ i 2020.

-Fordelt på energityper ser vi et tydeligt fald i husholdningernes brug af diesel og benzin, hvilket især kan tilskrives coronarestriktionerne, som tvang mange danskere til at arbejde hjemmefra store dele af året. Det gjorde bilen mindre relevant i 2020, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i ejendomsmæglerkæden Estate.

Husholdningerne havde også et lavere samlet energiforbrug af naturgas, fjernvarme og vedvarende energi i 2020 sammenlignet med året før. Omvendt steg husholdningernes elforbrug med 5,7 pct. fra 2019 til 2020.

-Det øgede forbrug af strøm hænger naturligt sammen med udbredelsen af hjemmearbejde, hvor boligejerne nu bruger mere strøm til al den elektronik, der udgør hjemmekontoret, siger Peter J. Mattsen.

Flere efterspørger et hjemmekontor
Udbredelsen af hjemmearbejde mærker man tydeligt fra de tilbagemeldinger, der kommer fra landets mange Estate-forretninger.

-Vores mæglere melder om, at stadig flere boligkøbere er interesseret i muligheden for at kunne indrettet et af boligens rum til hjemmekontor. For bare et år siden var et hjemmekontor et ekstra gode, men i dag har mange indset, at hjemmekontoret fremover nok bliver en mere integreret del af arbejdslivet, siger Peter J. Mattsen.

Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var hele 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Bruttoenergiforbruget til el og fjernvarme falder generelt, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv. Derudover var 2020 et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også gør sig udslagsgivende i det lavere energiforbrug.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Grønne varmekilder vinder hastigt frem

    Når danske boliger og bygninger skal opvarmes, sker det i 55 pct. af tilfældene gennem fjernvarme, der kommer fra et af landets varmeværker. Grønne opvarmningskilder vinder frem, mens oliefyret gradvist er på vej ud af boligmarkedet, vurderer Estate.
    I disse år sker en vigtig og interessant udvikling i, hvordan private hjem og erhvervsbygninger bliver opvarmet. For mens grønne varmekilder vin

  • Danske boligejere vil bo i intelligente hjem

    Når vi efter en lang arbejdsdag går i køkkenet for at lave aftensmad, skal rengøre boligen eller sætte os i udestuen for at nyde dagens sidste sol, vil vi gerne have smart home-teknologi til at hjælpe os. Nye tal bekræfter, at danskerne vil bo smartere og nemmere.
    Hver femte familie i Danmark, helt præcist 22 pct., har i dag elektronisk styring af hjemmets el og varme. For bare et år siden va

  • Coronakrisen kickstarter glædelig tendens for boligejere

    Den globale pandemi har været en barsk omgang. Men coronakrisen har også medført en god nyhed for landets boligejere. Siden sidste forår er antallet af indbrud nemlig faldet med utrolige 43 pct. Estate vurderer, at faldet kan være starten på en ny udvikling.
    Det var med blandede følelser, at danskerne i marts sidste år udviste samfundssind og erstattede kontorarbejde med hjemmearbejde. Men for

  • Historisk tilbageblik: Danske parcelhuse er blevet over 50 kvm større på 100 år

    Boligmarkedet er som en levende organisme i konstant bevægelse, og nye strømninger har gennem tiden sat sit aftryk på boligmarkedet. Vi kaster her et historisk tilbageblik på de seneste 100 år, hvor parcelhusene har haft vokseværk, mens lejligheder og rækkehuse er krympet en smule.
    Meget er sket i Danmark de seneste 100 år, og ligesom historien er i konstant forandring, har også boligmarkedet

  • Stadig rift om boligerne trods stigende boligudbud

    Trods et efterhånden stigende boligudbud er udvalget på ejendomsmæglernes hylder fortsat lavt, og der er stadig mange købere i markedet. Derfor har sælgere stadig gunstige betingelser for et effektivt boligsalg, lyder det fra ejendomsmæglerkæden Estate.
    Udvalget af boliger på ejendomsmæglernes hylder begynder lige så stille at vokse igen til glæde og gavn for landets boligkøbere.
    Men selvom

  • Mæglere oplever stigende interesse for køberrådgivning

    Historisk set har en ejendomsmægler altid været sælgers mand. Men stadig flere danskere vælger nu også at alliere sig med en ejendomsmægler, når de køber bolig. Interessen for køberrådgivning er stigende viser en ny rundspørge, som Estate har foretaget blandt kædens forretninger.
    Stadig flere danskere ønsker rådgivning fra en ejendomsmægler, når de skal på jagt efter den perfekte drømmebolig.

  • Coronavirus får Estates mæglere til at droppe håndtrykket

    Med den aktuelle Corona-virus har ejendomsmæglerkæden Estate valgt at droppe håndtrykket, når mæglerne møder kunderne.
    Med ca. 80.000 bolighandler om året i Danmark og mange flere fremvisninger og åbne huse, bliver det givet flittigt hånd på det danske boligmarked, når mægleren møder kunderne.
    Med den aktuelle Corona-virus har ejendomsmæglerkæden Estate, som driver ca. 90 forretninger i hel