Pressemeddelelse -

Coronavirus får Estates mæglere til at droppe håndtrykket

Med den aktuelle Corona-virus har ejendomsmæglerkæden Estate valgt at droppe håndtrykket, når mæglerne møder kunderne.

Med ca. 80.000 bolighandler om året i Danmark og mange flere fremvisninger og åbne huse, bliver det givet flittigt hånd på det danske boligmarked, når mægleren møder kunderne.

Med den aktuelle Corona-virus har ejendomsmæglerkæden Estate, som driver ca. 90 forretninger i hele landet, valgt at droppe håndtrykket med kunderne.

-Ansvarlighed er en af vores bærende værdier i Estate, og vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at virus spreder sig, når vi møder kunderne, siger Peter J. Mattsen, der er direktør i Estate.

Han har derfor opfordret mere end tusinde medarbejdere om ikke at give hånd, når de møder kunderne og i det hele taget følge vejledningerne og udvise ekstra forsigtighed i alle situationer.

-Det kan selvfølgelig virke besynderligt ikke at give et håndtryk, som er det mest naturlige i verden for en ejendomsmægler, men i denne specielle situation ser vi ikke andre muligheder end at suspendere håndtrykket, mens Corona-virussen belaster vores samfund, siger Peter J. Mattsen.

Han håber, at en suspension af håndtrykket bliver det mest vidtgående tiltag, han skal implementere, men tiltager situationen, er han parat til at tage yderligere konsekvenser.

-For nogle boligkøbere og boligsælgere kan det være ret akut at handle bolig, måske på grund af en skilsmisse eller et jobskifte, men vi kan ikke afvise, at situationen bliver så tilspidset, at vi må sætte fremvisninger og møder i bero, men der er vi heldigvis ikke endnu, og forhåbentlig bliver det slet ikke aktuelt, siger Peter J. Matssen, som følger udviklingen nøje.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Boligsælgere er blevet stålsatte på prisen under corona

    Landets boligsælgere er blevet stålsatte på værdien af deres bolig under corona. Prisnedslagene på alle boligtyper er skrumpet markant det seneste år, og det historisk lave boligudbud har gjort det nemmere for sælgere at fastholde prisen, vurderer Estate.
    Det historisk lave boligudbud, vi oplever i disse måneder, har fået landets boligsælgere til at blive mere stålsatte på værdien af deres bol

  • Danske husstande sænkede energiforbruget med næsten 5 pct. i coronaåret 2020

    Selvom coronapandemien bragte stor bekymring med sig, har der også været positive effekter af den historiske situation, pandemien har bragt lande i verden over. Restriktioner og hjemmearbejde for hundredtusindvis af danskere har nemlig medført et markant lavere energiforbrug i 2020 - til gavn for boligejere og klimaet.
    Danske husholdningers totale energiforbrug var 4,7 pct. mindre i 2020 end i

  • Højeste boligudbud i Coronaens andet år

    Selvom det aktuelle boligudbud ligger knap 20.000 boliger under normalniveauet for de seneste fem år, har der ikke været flere boliger at vælge mellem i år end nu.