Pressemeddelelse -

Danskerne er historisk gode til at betale deres boliglån

Der er orden i penalhuset, når danske boligejere skal betale termin på deres boliglån. Ifølge Finans Danmark betales 99,82 pct. af alle boliglån til tiden. Det bestyrker opfattelsen af, at mange danskere har en stærk privatøkonomi, vurderer Estate.

Vi er gode til betale vores realkreditlån til tiden i det ganske danske land.

Det må være konklusionen, når man nærstuderer den seneste opgørelse over, hvor mange danskere, der er bagud med betalingen af deres boliglån.

Finanssektorens interesseorganisation, Finans Danmark, beregner hvert kvartal en restanceprocent, som viser, hvor stor en del af de samlede låneydelser i Danmark, der ikke er betalt senest 3½ måned efter terminen.

Det seneste tal for tredje kvartal 2020 viser en restanceprocent på 0,18. Det betyder, at hele 99,82 pct. af alle boliglån i Danmark betales til tiden. Vi skal helt tilbage til første kvartal af 2008 for at finde en periode, hvor restanceprocenten var lavere.

Ifølge Alexander Falck Winther, der er presseansvarlig i Estate, er tallene et udtryk for en god udvikling på boligmarkedet.

-Boligejere, der ikke kan følge med i betalingen af deres boliglån, hører nu til sjældenhederne. Det gør, at det økonomiske fundament under boligmarkedet i dag er stærkt, siger han.

Dog er det vigtigt at nævne, at det seneste års heftige handelsaktivitet med stigende boligpriser til følge nok i særlig grad er med til at holde mængden af dårlige betalere på et minimum.

-Det er i den grad sælgers marked i øjeblikket. Efterspørgslen er enorm, mens udbuddet er historisk lavt. Det skaber en god mulighed for dårlige betalere, idet de har nemmere ved at sælge boligen i fri handel, hvis udfordringen med at betale af på lånet pludselig vokser sig for stor, siger Alexander Falck Winther.

Da finanskrisen var på sit højeste i 2009 lød restanceprocenten på 0,60 mod 0,18 i dag. Det svarer til et fald på 70 pct. siden toppunktet dengang.

Opgørelsen over restance fra Finans Danmark går helt tilbage til andet kvartal i 1990. Her lød restanceprocenten på hele 2,58.

Opgørelsen fra Finans Danmark laves samlet for alle private ejerboliger og indeholder derfor data for både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Historisk få tvangsauktioner på boligmarkedet trods coronakrisen

    Privatøkonomien hos danske boligejere er stærk. Det seneste årti er antallet af tvangsauktioner faldet med hele 59,1 pct. Udviklingen er en vigtig konjunkturindikator, der styrker billedet af stærke husholdninger trods coronakrisen, vurderer Estate.
    Det er ikke sjovt, hvis man som familie er nødt til at lade boligen gå på tvangsauktion. Det gælder både de praktiske problemer ved at skulle finde

  • Danske boligejere blev forgyldt i 2020

    Trods et historisk anderledes år præget af coronavirus, har boligmarkedet været understøttet af en pæn prisudvikling, som kommer danske boligejere til gode. Estate gør status på boligmarkedet i 2020.
    Året 2020 stod i den grad i coronaens og boligmarkedets tegn, og især henover sommeren kunne vi alle bevidne en enorm interesse på sommerhusmarkedet som konsekvens af rejseforbud og nedlukning af h

  • Boligkøbere lader sig ikke skræmme af stigende udbetalingskrav

    Flere af landets professorer og økonomer anser udbetalingskravet i forbindelse med boliglån som en mulig skrue at dreje på, hvis man vil lægge en dæmper på handelstempoet på boligmarkedet. Det er dog ikke et forslag, der skræmmer danskerne på boligjagt.
    Danskere, som i disse måneder køber bolig, får af banken stillet krav om at skulle lægge mindst 5 pct. af lånets samlede værdi til udbetaling

  • Økonomien er bomstærk hos danske boligejere

    Vi har historisk mange penge stående i banken i øjeblikket. I marts voksede danskernes samlede indlån til svimlende 1.023 mia. kr. Sparede penge under coronanedlukningen og senest den økonomiske vitaminindsprøjtning i form af indefrosne feriepenge har polstret danskernes økonomi, vurderer Estate.
    1.023.000.000.000 kr.
    Så mange penge har danskerne tilsammen stående på deres bankkonti. Det vi