Pressemeddelelse -

For fjerde måned i træk falder boligudbuddet

Ifølge landsdækkende mæglerkæde vidner det lave og faldende boligudbud om, at boligmarkedet lige nu lever i bedste velgående.

Hvis man alene studerede udbuddet af boliger på det danske boligmarked lige nu, ville man tro, at det er sælgers marked. Efter en lang periode med stigende udbud, er det siden oktober 2022 faktisk faldet måned for måned, viser Finans Danmarks boligudbudsstatistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Fra oktober 2022 til og med januar 2023 er udbuddet af parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse samlet set faldet med 3.187 boliger til 38.873 boliger til salg. Udviklingen kan ifølge Estate virke ulogisk, når det generelle indtryk i medierne er, at boligmarkedet er presset. Men det er der en forklaring på.

-Det går faktisk udmærket ude i mæglerforretningerne, måske er køberne lidt længere om at beslutte sig, og en gang imellem kan der være lidt udfordringer med finansieringen, fordi renten er steget på det seneste, men grundlæggende bliver der stadig handlet boliger, og boligmarkedet lever bestemt i bedste velgående, hvilket passer med det faldende og lave boligudbud, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Han mener, at det ekstraordinære boligmarked, vi var vidne til under Corona, har skabt nogle urealistiske forestillinger.

-Det, vi oplevede under pandemien, var historisk og gjorde, at der blev sat den ene rekord efter den anden på boligmarkedet. De fleste var enige om, at det modsatte ville ske, når verden blev lukket ned, ligesom de fleste også er enige om, at boligmarkedet vil tage nogle stød, når der er inflation og renterne stiger, men man skal også huske på, at boligmarkedet ikke kun er styret af økonomi men i høj grad også af adfærd, så derfor kan man ikke være sikker på, at profetierne holder vand denne gang, siger Thomas Hovgaard.

At priserne er faldet, kan man ikke komme uden om, men han mener, at Corona skal ses som en parentes i boligmarkedets historie.

-Det giver et skævt og fortegnet billede, når man sammenligner den nuværende udvikling på boligmarkedet med de glade dage i 2021, hvor ikke særligt meget gav mening. Først bagefter kan vi konkludere, at nedlukningen satte gang i en sand flytteepidemi, og at hjælpepakker, høj jobsikkerhed og lavt privatforbrug skærpede danskernes flyttetrang og lyst til at investere i især sommerhuse. Vi bør derfor lade være med at drage for mange paralleller til nedlukningen, og i stedet fokusere på, at boligmarkedet er, hvor vi var før marts 2020, og at det faktisk er et udmærket sted, siger Thomas Hovgaard.

Boliger på markedet efter boliger, område, ejendomskategori og tid

Enhed: Antal

2022M10

2022M11

2022M12

2023M01

Udbudte boliger

Hele landet

Parcel-/rækkehuse

29491

29202

28574

27957

Ejerlejlighed

8202

7980

7452

7078

Fritidshus

4367

4193

4011

3838

Kilde: Finans Danmark

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052