Pressemeddelelse -

Her får boligkøberne flest kvadratmeter for pengene

Der er væsentlig forskel på kvadratmeterpriserne i Danmark. Kigger du mod landdistrikterne, kan prisen mange steder komme under 10.000 kr., mens den nord for København i mange tilfælde er over tre gange så høj. Estate undersøger, hvor boligkøberne får mest plads for pengene.

Selvom Danmark er et lille land, er der store individuelle forskelle på, hvor meget det koster at anskaffe sig en bolig i landets 98 kommuner.

Ifølge tal fra boligportalen Boliga skal du som boligkøber rette fokus mod Tønder, Lolland, Lemvig og Morsø, hvis du vil have flest kvadratmeter for din formue.

Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris for villaer på 6.124 kr. er Tønder den by i Danmark, hvor du får absolut flest kvadratmeter for pengene. Derefter kommer Lolland med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 6.279 kr., Lemvig med 6.445 kr. pr. kvadratmeter og Morsø med 6.624 kr. pr. kvadratmeter. Det viser tal fra Boliga, der tager afsæt i nuværende boliger til salg i markedet.

-Fælles for alle byerne er, at de ligger uden for storbyerne. Og det interessante her er faktisk den prisudvikling, som boligmarkedet i de listede byer har været igennem de seneste år, siger Alexander Falck Winther, presseansvarlig i Estate.

En god handel
Ser man nærmere på prisudviklingen henover de seneste to år – fra januar 2019 til januar 2021 - er prisen nemlig steget i tre af de fire byer.

Mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer i Morsø er faldet med 1,1 pct., er den steget med 1,7 pct. i Tønder, 3,6 pct. i Lemvig og hele 8,8 pct. på Lolland. Det viser tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

-Prisudviklingen viser, at købet af boliger i disse områder i overvejende grad har været en god investering. Man må ikke stirre sig blind på storbyerne og tro, at det kun er her, den gode boliginvestering ligger. Den kan bestemt også findes uden for storbyerne, siger Alexander Falck Winther.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Danske villaer er steget med 268 pct. i værdi siden 1992

    Kvadratmeterprisen på villaer er steget med utrolige 267,9 pct. siden 1992, viser tal fra Finans Danmark. Udviklingen bestyrker opfattelsen af boligkøb som en god langsigtet investering, vurderer Estate.
    Købte man en villa i Danmark i efteråret 1992, samme år som Danmark vandt EM i fodbold, kostede den i gennemsnit 4.000 kr. pr. kvadratmeter. I de seneste kvartalstal for efteråret 2020 lyder de

  • I disse 10 danske byer går boligsalget som varmt brød

    Der er stor forskel på, hvor hurtigt boliger bliver solgt i Danmark. Mens ejerboliger i visse kommuner i gennemsnit kan være over et år om at blive solgt, bliver de i de mest populære byer solgt på under 60 dage.
    Selvom vi bor i et lille land med kun 5,8 mio. indbyggere og få timers transport mellem landsdelene, er der blandt landets 98 kommuner store lokale forskelle på, hvor lang tid der i g

  • Danske boligejere blev forgyldt i 2020

    Trods et historisk anderledes år præget af coronavirus, har boligmarkedet været understøttet af en pæn prisudvikling, som kommer danske boligejere til gode. Estate gør status på boligmarkedet i 2020.
    Året 2020 stod i den grad i coronaens og boligmarkedets tegn, og især henover sommeren kunne vi alle bevidne en enorm interesse på sommerhusmarkedet som konsekvens af rejseforbud og nedlukning af h

  • Landets største sommerhuse ligger i Region Hovedstaden

    Corona-kuller fik danskerne til at begive sig ud på sommerhusmarkedet som aldrig før sidste år. Det har skabt fornyet interesse for fritidsboliger i vores naturskønne land. Estate har undersøgt, hvor fritidsboligerne er størst.
    I Danmark har vi omkring 225.000 sommerhuse, og de har en gennemsnitlig størrelse på 75 kvadratmeter, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer typisk til 2-3 værelse

  • Salgstiderne fortsætter med at rasle ned i 2021

    Salgstiderne på alle boligtyper fortsætter med at falde i de første tre måneder af 2021. Og mens købere skal være vakse i et marked med historisk lavt udbud, har sælgere kronede dage. Ifølge Estate bliver genåbningen af Danmark afgørende for den videre udvikling.
    Boligejere, der sætter deres bolig til salg i øjeblikket, har kronede dage. Salgstiderne på boligmarkedet er nemlig kun gået én vej

  • Danske småøer har de mest rummelige boliger

    Der er stor forskel på, hvor meget plads danske boligejere har at boltre sig på. Mens samsinger topper listen med i gennemsnit 74,9 kvadratmeter til rådighed pr. person, må københavnere nøjes med 40,7. Tallene afspejler forskelle i boligtyper og befolkningstæthed, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.
    Når vi køber bolig, er antallet af kvadratmeter ofte et vigtigt parameter. Men rundt om i Danma

  • Økonomien er bomstærk hos danske boligejere

    Vi har historisk mange penge stående i banken i øjeblikket. I marts voksede danskernes samlede indlån til svimlende 1.023 mia. kr. Sparede penge under coronanedlukningen og senest den økonomiske vitaminindsprøjtning i form af indefrosne feriepenge har polstret danskernes økonomi, vurderer Estate.
    1.023.000.000.000 kr.
    Så mange penge har danskerne tilsammen stående på deres bankkonti. Det vi

  • Danske boligejere vil bo i intelligente hjem

    Når vi efter en lang arbejdsdag går i køkkenet for at lave aftensmad, skal rengøre boligen eller sætte os i udestuen for at nyde dagens sidste sol, vil vi gerne have smart home-teknologi til at hjælpe os. Nye tal bekræfter, at danskerne vil bo smartere og nemmere.
    Hver femte familie i Danmark, helt præcist 22 pct., har i dag elektronisk styring af hjemmets el og varme. For bare et år siden va

  • Indefrosne feriepenge kan booste boligrenoveringer

    Danskerne får tilsammen nu glæde af 108 milliarder kroner før skat, som de har opsparet i indefrosne feriepenge. Ifølge Estate vil en del af den økonomiske saltvandsindsprøjtning gå til byggeprojekter og vedligeholdelse af boligen.
    Den årlige udbetaling af feriepenge er altid et kærkomment økonomisk supplement til danske familier. Det vil det også være, når de sidste indefrosne feriepenge i di