Pressemeddelelse -

Højeste boligudbud i Coronaens andet år

Selvom det aktuelle boligudbud ligger knap 20.000 boliger under normalniveauet for de seneste fem år, har der ikke været flere boliger at vælge mellem i år end nu.

De sidste fem år og selv i rekordåret 2020 faldt boligudbuddet i august måned, men i år er tendensen den stik modsatte. Boligudbuddet er nemlig stigende og ligger aktuelt på godt 41.000 boliger, som er det højeste i år mod 51.000 i fjor og ca. 63.000 i de fire foregående år. Det viser en frisk opgørelse fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Selvom boligudbuddet er det højeste i år, fordi der de seneste uger er kommet markant mere til salg, er der ifølge Estate stadig stor travlhed på boligmarkedet.

-Danskerne har stadig travlt med at skifte bolig, og vi mærker, at vi der fortsat er der stor lyst til at skifte boligen ud, fordi den lange nedlukning har aktiveret nye behov, siger presseansvarlig i Estate, Thomas Hovgaard.

Han mener, at de høje boligpriser, som har været en følge af rekordsalget under Corona, har fået flere til at overveje at sælge deres bolig.

-Når boligpriserne stiger, er der generelt en tendens til, at flere ønsker at finde ud af, hvad der bolig er værd og hvad de kan få i stedet. I nogle dele af landet kan der være tale om betydelige friværdisstigninger, især i hovedstadsområdet, hvor der i disse år opleves mangel på boliger til salg og leje, siger Thomas Hovgaard.

I Estate håber man, at boligudbuddet vil fortsætte med stige.

-Vi havde vænnet os til et boligudbud på 60-70.000 boliger de seneste mange år, så når vi er nede på 40-50.000 boliger, opstår der pressede situationer, som både skaber prisstigninger og stres blandt købere og sælgere. Derfor vil det være ret positivt, at boligudbuddet fortsætter sin vækst ind i efteråret og vinteren, siger Thomas Hovgaard.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Coronavirus får Estates mæglere til at droppe håndtrykket

    Med den aktuelle Corona-virus har ejendomsmæglerkæden Estate valgt at droppe håndtrykket, når mæglerne møder kunderne.
    Med ca. 80.000 bolighandler om året i Danmark og mange flere fremvisninger og åbne huse, bliver det givet flittigt hånd på det danske boligmarked, når mægleren møder kunderne.
    Med den aktuelle Corona-virus har ejendomsmæglerkæden Estate, som driver ca. 90 forretninger i hel