Pressemeddelelse -

Lejere slipper billigere end ejere fra inflationen

Selvom huslejeniveauet er steget i 2022, har inflationen og det høje renteniveau ramt boligejerne hårdest. Men på den lange bane er det vurderingen, at boligejerne trækker det længste strå, lyder det fra mæglerkæde.

Mens boligpriserne er faldet i 2022, er prisen for at leje en bolig modsat steget. Fra første kvartal i år til og med tredje kvartal er huslejeniveauet steget fra indeks 100,2 til 102,6, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret. I samme periode er boligpriserne ifølge Boligsidens markedsindeks afhængig af boligtype faldet mellem 4 til 6 procent. Kun priser på fritidsboliger er højere nu, end de var ved sidste årsskifte.

-Selvom boligpriserne er faldet, er det ikke blevet billigere at være boligejer end at være lejer i år. Det skyldes ikke mindst de stigende renter og energiprisernes himmelflugt, men også at vedligeholdelsesudgifterne er steget betydeligt. Der er gået inflation i både byggematerialer og håndværkerlønninger, som alt andet lige gør det dyrere at være boligejer, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Som boligejer kommer man ikke uden om at foretage forbedringer på sin bolig med jævne mellemrum. Som lejer er det modsat udlejers ansvar og økonomiske byrde.

-Selvfølgelig kan man som lejer mærke en stigning i lejen som den, der har været i år, men der blev indført et huslejeloft politisk, som sætter en grænse for, hvor meget lejen kan hæves. For boligejere er der ingen lofter. Der vil stigende rente og øgede udgifter til vedligeholdelse koste en del mere end de procenter, som huslejerne er steget, siger Thomas Hovgaard.

Han mener dog, at boligejerne generelt vinder på den lange bane.

-Som lejer har man større frihed, idet an kan opsige sit lejemål med kort varsel og komme relativ smertefrit ud af det. Det er man ikke på samme måde garanteret som boligejer. Til gengæld kan man være heldig at opleve betydelige værdistigninger, som vi fx så under pandemien, hvor boligværdierne steg eksplosivt, siger Thomas Hovgaard.

Huslejeindeks for boliger (2021=100) efter ejendomskategori, region, enhed og tid

Private boliger

2021K1

2021K2

2021K3

2021K4

2022K1

2022K2

2022K3

Hele landet

Indeks

99,8

99,9

100

100,2

101,6

102,3

102,6

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052