Pressemeddelelse -

Lejerne indtager boligmarkedet

Mens antallet af boligejere har været status quo de sidste ti år, er antallet at lejere steget med 20 procent. Udviklingen skyldes boligprisstigninger og strammere låneregler siden finanskrisen, lyder vurderingen.

Selvom flere og flere har en drøm at blive boligejere, viser udviklingen det seneste årti, at der er blevet længere mellem drøm og virkelighed. I 2010 boede 3,2 mio. danskere i ejerbolig, mens antallet i 2020 kun var steget med 25.000 personer, mens antallet af danskere i lejebolig fra 2010 til 2020 steg fra 2 til 2,4 mio. danskere, altså med 400.000 personer. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

-Historisk set har der været mange fordele ved at være boligejer, fordi man som ejer af sin egen bolig først og fremmest suverænt selv bestemmer over den. Samtidig kan der også følge en økonomisk gevinst, hvis man er så heldig, at boligen stiger i værdi under ens ejerskab, men det kan også gå den modsatte vej, hvis man sælger efter et større prisfald, siger Thomas Hovgaard.

Trods fordelene ved at være boligejer i forhold til at bo til leje er antallet af boligejere ikke desto mindre stort set uændret det seneste årti, mens antallet af lejere i samme periode er steget med 20 pct. Forklaringen på den massive stigning af lejere i forhold til ejere kan forklares med de tiltag, der blev indført efter finanskrisen.

-Det handler i høj grad om økonomi. Efter nedturen i 2008 blev reglerne for at optage boliggæld strammet gevaldigt op for at minimere, at boligejere i forbindelse med økonomiske nedture kom i uføre, og de regler har utvivlsomt gjort det mere oplagt at blive lejer fremfor boligejer for et stort antal danskere, der hellere ville have været boligejere, siger Thomas Hovgaard.

Fortsætter den nuværende inflation, forudser han, at udviklingen vil fortsætte sin vækst.

-Der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen vil vende lige foreløbig. Og med den aktuelle situation med stigende renter og inflation kan udviklingen endda blive forstærket. Boligpriserne er steget uforholdsmæssigt meget de sidste par år, hvilket samtidig gør det vanskeligere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet, siger Thomas Hovgaard.

Udvikling i boliger beboet af ejer og lejer - sorteret efter boligtype og år (hele landet)

Beboet af ejer

2010

2015

2020


Parcel/Stuehuse

2.730.675

2.721.187

2.706.924

Række-, kæde- og dobbelthuse

285.023

291.661

299.104

Etageboliger

218.484

222.082

250.591

Fritidshuse

27.703

32.001

32.330

I Alt

3.261.885

3.266.931

3.288.949

Beboet af lejer

2010

2015

2020

Parcel/Stuehuse

213.161

279.102

304.952

Række-, kæde- og dobbelthuse

401.075

441.443

468.637

Etageboliger

1.364.915

1.538.535

1.628.274

Fritidshuse

1.626

2.221

1.702

I Alt

1.980.777

2.261.301

2.403.565

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Boligskatter steget 30 procent på ti år

    De seneste ti år er provenuet fra ejendomsskatterne steget med otte milliarder kroner. Hvis energipriserne fortsætter deres himmelflugt, kan vinterens skattebetaling blive en udfordring for mange boligejere.

    Det er ikke kun prisen på energi, der har gjort livet dyrere for landets boligejere. Også andre boligudgifter er blevet højere. I 2012 betalte danske boligejere 24,8 milliarder kroner i