Pressemeddelelse -

ET KUNDEBUREAU. INTET MINDRE

Kundebureauet Ettrup-Mikkelsen har slået sig ned i Nordsjælland og er klar til at bidrage med friske øjne, nye vinkler og forandring gennem services, der alle er centreret omkring én ting – at hjælpe med at tiltrække, udvikle og fastholde kunder.

Bureauet byder ind som samarbejdspartner inden for omkostningseffektiv og resultatskabende markedsføring baseret på ydelser, der normalt findes hos reklame-, design-, marketing- og konsulentvirksomhederne, men sjældent opleves i kombination.

Det skaber nye muligheder for virksomheder og organisationer, der ønsker at gøre en reel forskel i deres markedsføring og som ønsker mere end blot kreativitet og idérigdom.

Foruden servicering af egne kunder, samarbejder Ettrup-Mikkelsen også med andre bureauer og interne afdelinger, der på freelancebasis trækker på bureauets kompetencer, når der er behov for ekstra hænder.

”I dag udfordres alle virksomheder og organisationer af stigende krav til, at forene stram økonomi med højere kvalitet og mere vedkommende, individuel kommunikation til deres målgrupper. Kunderne bevæger sig i en virkelighed, med status som evig skydeskive for budskaber fra alternative leverandører og det gør hele arbejdet med at tiltrække, fastholde og udvikle kunderne til lidt af en kompleks størrelse. Det kræver indgående kendskab til både kundeadfærd og kundehåndtering, i samspil med en unik evne til at kommunikere virksomhedens budskaber klart og tydeligt. På det felt har vi fat i den lange ende.”, fortæller Jan Ettrup-Mikkelsen, der er medindehaver af bureauet.

RESULTATER OG FORNUFTIG ØKONOMI

Ettrup-Mikkelsen har med andre ord taget konsekvensen af, at der ikke er behov for endnu en ny idéproducent for kreativitetens skyld alene, ved at skabe en virksomhed, hvor ambitionsniveauet er hævet og kompleksiteten nedjusteret. Resultatet er et bureau, der i alle sammenhænge arbejder med målrettet kommunikation, der skaber dokumenterede resultater på både kort og lang sigt.

Et af målene for virksomheden er også at kunne tilbyde ydelser til en økonomi, hvor selv de mindste virksomheder og organisationer kan være med – også de, der ikke tidligere har gjort brug af reklame- og marketingbureauer.

For at holde omkostningerne nede og dermed sikre en fornuftig økonomi i arbejdet med kunderne, har Ettrup-Mikkelsen etableret sig som en netværksbaseret organisation, med lave faste omkostninger, i et setup hvor de forskellige kompetencer trækkes ind, afhængigt af projekterne, der skal løses. Foruden en markant bedre projektøkonomi giver det en unik mulighed for, at få adgang til en række af branchens dygtigste specialister.

Jan Ettrup-Mikkelsen uddyber: ”Med denne forretningsmodel sikrer vi, at kunderne kun betaler for den organisation, de reelt har behov for. Den ene uge er vi ganske få ressourcer, mens vi ugen kan være adskillige medarbejdere i et større projektteam. Den dynamik og fleksibilitet er svær at finde hos de større bureauer, der også sjældent tager mindre opgaver ind og heller ikke ofte arbejder sammen med konkurrenter, som vi bl.a. gør, når vi bliver hyret på freelance-basis. Vi satser ikke på prisuddelinger og selvpromovering – vores fokus er 100 % på kundernes succes.”

KORT HISTORIE OG MASSER AF ERFARING

Bureauet er forholdsvis nyt men har små 20 års erfaring med i bagagen fra andre sammenhænge og kompetencerne i bureauet har skabt resultater for en lang række nationale og internationale virksomheder, store som små. Trods bureauets korte historie i nuværende form, har opstarten vist rigtig positive tendenser, med en række kunder, der har haft behov for at gøre noget andet end hidtil.

”I alle forretningsmæssige sammenhænge gælder det, at hvis ikke man gør noget andet, så sker der ikke noget andet. Udvikling kræver forandring og forandring kræver input og inspiration. Netop den tilgang har givet os en positiv start i lokalområdet, hvor flere virksomheder har valgt at samarbejde med os omkring nye måder at tiltrække, udvikle og fastholde kunderne på.”, fortæller Jan Ettrup-Mikkelsen.

Ettrup-Mikkelsen har for længst slået dørene op og håber på en inspirerende dialog om omkostningseffektiv optimering af nuværende markedsføring eller nye metoder til at få bedre fat i kunderne.

For mere information om Ettrup-Mikkelsen, kontakt venligst Jan Ettrup-Mikkelsen på tlf. 70 20 34 33 eller jan@ettrup-mikkelsen.com

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • canvas
  • salgsudvikling
  • art direction
  • design
  • callcenter
  • direct marketing
  • grafisk design
  • kommunikation
  • kompetenceudvikling
  • layout
  • markedsføring
  • marketing
  • reklame
  • salgsledelse
  • salgstræning
  • telemarketing

OM ETTRUP-MIKKELSEN

Ettrup-Mikkelsen er et kundebureau. Intet mindre. Vi arbejder med alt fra strategi, processer og koncepter til grafisk design, layout, reklame, kommunikation, telemarketing og salgstræning. Vi dækker dermed den samlede kunde-livscyklus – fra første opmærksomhedsskabende indsats rettet mod potentielle kunder til loyalitetsfremmende aktiviteter i forhold til eksisterende kunder.