Pressemeddelelse -
Euroflorist lancerer de mest bæredygtige buketter på markedet
I oktober lancerer Euroflorist et helt nyt sortiment af økologiske og miljøcertificerede buketter. Lanceringen sker i samarbejde med Vildevioler og blomsterne dyrkes bæredygtigt med fokus på miljø og sundhed. I sommerhalvåret kommer blomsterne fra Vildeviolers egen, økologiske blomstermark i Nordsjælland, i vinterhalvåret fra miljøcertificerede samarbejdspartnere.
Det er ikke kun det bæredygtige aspekt som er nyt. Buketterne har også et moderne og lidt mere vildt udtryk, noget kunderne efterspørger i stigende grad.
- Vi har set en hastigt øgende interesse for muligheden for at sende økologiske buketter. Derfor er vi rigtig glade for at kunne samarbejde med Vildevioler, som giver os mulighed for at imødekomme denne efterspørgsel fra vore kunder, siger Lea Madsen, produktchef hos Euroflorist.
- Vi glæder os meget til samarbejdet med Euroflorist. Vi ser det som et vigtigt skridt henimod en mere bæredygtig blomsterindustri, at store spillere som Euroflorist kan se værdien i at tilbyde kunderne de mest bæredygtige blomster på markedet, siger Marie Holmer og Christina Foss fra Vildevioler.
Buketterne kan ind til videre kun bestilles til levering i Storkøbenhavn, men Euroflorist ser for sig at det bæredygtige koncept kan udvides til andre dele af landet.
Læs mere om lanceringen af de mest bæredygtige buketter på markedet her
Om Euroflorist
Euroflorist er førende inden for blomsterformidling i Europa og har et netværk af florister i 12 lande. Sammen hjælper vi dig med at sende blomster for at glæde familie, venner og kolleger. Euroflorist har lang erfaring med at levere blomsterhilsener. Firmaet blev grundlagt i 1982 i Malmø og blev etableret i Danmark i 1993. Euroflorist var pioner inden for e-handel og lancerede sin første webbutik til bestilling af blomster allerede i 1995, som en af de første 100 webbutikker i verden.
Om Vildevioler
Vildevioler er en lille iværksættervirksomhed med en stor passion for blomster, økologi og bæredygtighed. Vildevioler er blandt de første i Danmark til at kunne levere økologiske og bæredygtige blomster. Vildevioler er inspireret af naturen og elsker det viltre naturlige look, hvor alle blomster får luft og kommer til deres ret.
Euroflorist Danmark