Pressemeddelelse -

Vinderen af Europæiske Rejsepris 2012: Atlantic Link

Årets prisvinder af Europæiske Rejsepris belønnes bl.a. for et utrætteligt arbejde med adskillige destinationer i USA bl.a. gennem den danske presse og for at tænke i helt nye baner, når danskerne skal sendes på ferie.

Foreningen af Danske Rejsejournalister uddeler Europæiske Rejsepris til en person eller et firma, der har ydet en fornem præstation til fordel for forbrugerne i det år, der er gået. Det sker for 30. gang på messen Ferie & Fritid Bella Center. Prisen er uddelt 36 gange i alt.

Årets vinder af Europæiske Rejsepris 2012 er: Atlantic Link.

Formanden for Danske Rejsejournalister, Anne-Vibeke Isaksen, hvis medlemmer står for udvælgelsen, sagde blandt andet i sin motivering:

”Over there” synes ikke længere så langt væk. Danskerne har i hvert fald stemt USA ind som deres favoritland og det er bl.a. også takket være alle de aktiviteter som vores prismodtager står bag. De har altid en finger med i spillet og det er prisværdigt og dygtig gjort, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Det er netop denne positive indstilling og det enorme energiniveau, der har bragt prismodtageren så langt. Og dygtigt er det gjort for destinationerne som f.eks. Dansk Vestindien, VisitCalifornia og Solvang vinder mere og mere respekt blandt danske turister.

Karin Gert Nielsen, der ejer Atlantic Link, er 48 år gammel og fra Mols. Efter adskillige år i rejsebranchen byggede hun Atlantic Link op fra bunden til i dag at have syv ansatte med speciale i PR. Den aktive iværksætter er også kendt som formand for PATA - Pacific Asia Travel Association - i Danmark og som ny direktør for den danske Discover America-komite.

Alle der kender Karin Gert Nielsen ved hun er en aktiv dame med fart på. Man fristes til at kalde hende for rejsebranchens Duracell kanin. Det høje aktivitetsniveau har båret frugt, og i en tid med mange udfordringer, har hun formået at løfte destinationer i bl.a. USA til noget det ikke var før, afslutter formanden for de Danske Rejsejournalister Anne-Vibeke Isaksen.

På billedet ses fra venstre formanden fra Foreningen af Danske Rejsejournalister Anne-Vibeke Isaksen, prisvinder Karin Gert Nielsen fra Atlantic Link og salgsdirektør Dan Landt fra Europæiske ERV.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • europæiske rejseforsikring
  • rejsepris
  • 2012

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab, og indgår i ERV Group

Vi har over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen. Størstedelen af alle danske turister og rejsende tegner deres rejseforsikringer hos os. Denne tillid har vi opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude - uanset hvor i verden du befinder dig.

Om ERV Group

ERV Group har over 40 millioner kunder med rejseforsikring, og har selskaber og salgskontorer i en række lande verden over – bl.a. Tyskland, Danmark, Sverige, Rusland, Kina og Italien


Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467

Relateret materiale