Skip to main content

Opråb til Forbrugerombudsmanden. Debatindlæg af Lars Bonderup Bjørn

Nyhed   •   Jan 28, 2019 09:02 CET

EWIIs adm. dir. Lars Bonderup Bjørn

Debatindlæg af Lars Bonderup Bjørn - bragt i Jyllands-Posten lørdag d. 26. januar 2019

Elselskaberne har været i Kontant for at vildlede. Forbrugerombudsmanden udtaler med jævne mellemrum kritik af branchen for at vildlede. Alligevel fortsætter de dårlige manerer hos sælgere i branchen. Og det er både ulovligt, undergravende og ødelæggende.

Her er to friske eksempler, som jeg oplevede på egen krop i forrige uge på en gåtur i en større dansk provinsby:

På vej gennem jernbanetunnellen bliver jeg opholdt af to sælgere fra et energiselskab. De vil sælge mig el til min lejlighed til fast pris, kr. 188 per måned. Binding i seks måneder. Og så vil jeg modtage 10 elsparepærer og en garanti på, at hvis jeg ikke har sparet kr. 2200 inden for to år, så vil de betale mig forskelsbeløbet.
Men skifter jeg leverandør efter syv måneder, gælder tilbuddet ikke. Jeg spørger om at få forretningsbetingelserne med hjem. Det må jeg ikke, får jeg at vide, ”for vi annoncerer ikke på nettet med det”.

Videre ind i en forretning, der sælger el-artikler, på udkig efter en DAB radio. Her hører jeg en sælger fortælle en kunde, at han kan få 400 kroner i rabat, hvis kunden vælger el fra en bestemt leverandør.
”Hvilken leverandør har du i dag?”, spørger sælgeren. Da kunden svarer, hvem han er kunde hos, siger sælgeren ”Så giver du 55 øre i dag. Jeg kan give dig el til 50 øre per kilowatt, og abonnementsprisen er den samme”.

Jeg afbryder og spørger, hvordan sælgeren kan vide, hvad kunden giver i dag? Kunden ser forfjamsket ud, søger på sin telefon og oplyser, at han giver 51 øre og et lavere abonnement.
”Jamen, så er det jo et super tilbud”, lyder det selvsikkert fra sælgeren. Jeg blander mig igen og spørger kunden, om han er sikker på, at der ikke findes bedre tilbud.
”Jeg har prislisten her”, siger sælgeren og trækker en elleverandørs sammenligning af alle elpriser op af skuffen. Af listen kan man se, at kunden ikke bliver givet det bedste tilbud. Han kan spare 556 kroner ved at vælge et andet selskab og kun 174 kroner ved at vælge det, sælgeren foreslår. Men altså baseret på forkerte oplysninger om sammenligningsgrundlaget.
Jeg tager et billede af sammenligningerne, og da jeg kommer hjem, finder jeg ud af, at det billigste alternativ er endnu billigere. De har nemlig et introduktionstilbud.

Jeg regner på begge tilfælde. Kunderne er blevet lokket med tilbud, der på årsbasis er mellem 800-1200 kroner dyrere end det aktuelt billigste tilbud og i begge tilfælde dyrere, end det kunden har i forvejen. Det går op for mig, at sælgerne i jernbanetunnellen har ’glemt’ at medregne transportafgifter, abonnement til netselskab og energiafgifter.
I forretningen med el-artikler er sammenligningsgrundlaget ikke alene forkert. Det er heller ikke æbler, der er sammenlignet med æbler. I ingen af tilfældene overholder sælgerne markedsføringslovens bestemmelser om, at prisen skal oplyses klart og tydeligt.

Jeg er så gal i skralden, at jeg griber markedsføringsloven fra hylden og sætter mig til at læse om vildledende handlinger. I indledningen til markedsføringslovens §5 står der, at en erhvervsdrivende ikke må give ”urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.”
I stk. 2.5) finder jeg det direkte adresseret, at vildledning kan omhandle den prismæssige fordel, kunden opnår. Fuldstændig som kunden blev vildledt i forretningen med el-artikler. Og i §6 står der ovenikøbet, at en erhvervsdrivende ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger, således som det skete i jernbanetunnellen. Specifikt siger stk. 2.6) og 2.7), at man ikke må udelade afgifter og omkostninger til levering.

Jeg er selv direktør for et energiselskab. Jeg hylder den fri konkurrence. Jeg taler med mine medarbejdere om, at vi vil være foregangsvirksomhed. Det gælder ikke kun i forbrugerspørgsmål – vi vil i det hele taget vise det gode eksempel i vores branche.
Vi har offentliggjort direktørlønninger, lavet regler for god selskabsledelse, taget ansvar i forhold til forskning- og udvikling, bidraget ved at tage samfundsansvar. Alligevel kæmper vi med mistillid til branchen. Og det er der ikke noget at sige til, når kunderne oplever sælgere med en moral som dem jeg stødte på en tilfældig dag i januar.

Kære Forbrugerombudsmand! Jeg har brug for din hjælp.

Vi kan ikke begå os i et konkurrenceudsat el-marked uden din indgriben. Der er alt for megen vildledning. Alt for megen laden stå til over for disse historier, som jeg her har fortalt – og som i virkeligheden blot er nye versioner af utallige gamle historier fra Kontant og fra dine udtalelser.
I markedsføringsloven er der særreguleringer for boligkreditaftaler, vel fordi de er svære at gennemskue? Kan vi komme i dialog om særreguleringer og indgriben over for brodne kar i energibranchen?

Vi vil faktisk gerne. Vi vil så gerne udøve en fair og ordentlig konkurrence, men vi kan ikke komme til i et marked som dette. Hvis du vil gøre dit, så vil vi tage initiativer til at højne både kvalitet af konkurrencen og skabe nogle produkter, der gør det til en fornøjelse at vælge el-leverandør.