Nyhed -

Trekantområdet fører på fiberfronten

Danskerne vil have højhastighedsinternet, og det er der rig mulighed for i Trekantområdet. Her har langt flere adgang til fibernettet end i mange andre områder af landet, og det kan vise sig at være en fordel, når fiber i fremtiden bliver en nødvendighed.

Interessen for hurtigt internet er enorm hos danskerne i øjeblikket. Antallet af abonnenter med mindst en 100 Mbit/s forbindelse er ifølge Energistyrelsen mere end tredoblet siden 2014, og det tal kan meget vel fortsætte sin himmelflugt de kommende år.

Om få år vil 85 procent af alle husstande have brug for så høje internethastigheder, at fiber bliver en nødvendighed. Det vurderer WIK Consult i en analyse lavet til EU-Kommissionen. Analysen tager udgangspunkt i Tyskland, men Danmark oplever den samme vækst i brugen af sociale medier, streamingtjenester, devices med internetforbindelse og gamings stigende popularitet, som alt sammen er med til at øge efterspørgslen på hurtigere internet.

Sammenlignet med resten af Europa er Danmark langt fremme, når det gælder udbredelsen af fibernet. Alligevel er det kun 54 procent af danskerne, som har mulighed for at koble sig på fibernettet. Men det tal påvirker Trekantområdet positivt.

I Vejle, Fredericia, Vejen, Middelfart og Kolding Kommuner, hvor TREFOR sørger for fiberdækningen, kan knap 80 procent af husstandene tilkoble sig en fiberforbindelse i dag. Noget atypisk i forhold til mange andre steder i landet er dækningen af Trekantområdet meget bredt funderet og ikke kun forbeholdt de større byer.

”Her i TREFOR er vi stolte af, at vores fibernet når ud til så mange borgere, da fiber er noget som mange sætter pris på, og fordi det er med til at sikre forudsætningen for yderlige vækst i Trekantområdet, ” siger Mette Marie Ostenfeld, direktør i TREFOR Bredbånd A/S, og tilføjer: ”Vi er klar til at koble endnu flere kunder til vores fibernet. ”

Fibernettet er blandt andet en faktor, når den moderne familie kigger på hus. Flere undersøgelser viser, at adgangen til fiber er et af de væsentlige parametre i forbindelse med huskøb.

Den store udbredelse af fibernet går også godt i tråd med regeringens mål, der skal sikre alle danske husstande og virksomheder adgang til 100 Mbit/s internet inden 2020. I Trekantområdet er fundamentet i hvert fald lagt, så nuværende og kommende beboere ikke skal gå på kompromis med deres internetvaner i fremtiden. 

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • privat
  • erhverv
  • internet
  • bredbånd
  • fiber
  • fibernet
  • kunder
  • trefor
  • infrastruktur

Kontakt

Anya Wang Palm

Pressekontakt PR- og Pressechef 51152555

Relateret materiale