Pressemeddelelse -

Klimarapport: Tag konsekvensen fuldt ud og udfas gas helt

Der er rigtig mange konstruktive indspark i Klimarådets rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark.” Sådan lyder det fra den koldingensiske energikoncern, EWII, der blandt andet sælger, køber og administrerer forskellige former for grøn energi.

Et af forslagene drejer sig om udfasning af gas og ophævelse af tilslutningspligten. Her er Klimarådet på rette vej, mener koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn. Men der kan godt skrues endnu højere op for ambitionerne:

”Det er positivt, at der kommer et tryk i den retning. Men jeg savner, at man tager konsekvensen fuldt ud, og ikke blot lader biogas afløse naturgas. Vores anbefaling herfra vil være, at politikerne konsekvent melder ud, at gas skal udfases og kun anvendes, hvor der ikke er et alternativ – og i det tilfælde kan man så bruge biogas,” siger Lars Bonderup Bjørn.

EWII Koncernen har selv tidligere haft gas-handel, men som konsekvens af en nyere, grønnere retning, valgte koncernen i marts 2019 at sælge sine gaskunder fra for at koncentrere sig om vind, sol og bæredygtige energiløsninger.

”Vi – og heldigvis rigtig mange andre – er allerede godt i gang med den grønne omstilling. Klimarådets startskud i dag kommer til at afføde en masse virkelig spændende debatter, som vi glæder os til at deltage i over de kommende måneder,” siger direktøren og nævner som eksempler på det, Klimarådets formand Peter Møllgaard kalder for ”udviklingssporet”, forskningsprojektet Flexible Energy Denmark (www.fed.dk) og samlingspunktet for grøn forskning, Center Denmark (www.centerdenmark.dk) som begge er eksempler på igangværende forskning, der skal fremme den grønne omstilling.

Bekymrende, at infrastruktur-omkostninger er udeladt af rapporten

Men der er også kritik af rapporten fra direktørens side. Den grønne omstilling kommer til at trække historisk store veksler på den danske forsyningsinfrastruktur – el-nettet, fjernvarmenettet og vandforsyningen. Det kommer uundgåeligt til at koste penge, men de omkostninger er ikke nævnt i rapporten:

"Det kan synes som om, Klimarådet undervurderer omkostningerne til omstillingen. For eksempel er omkostningerne til omlægning af varmesystemet væk fra gas enten ikke behandlet eller kun perifært omtalt i rapporten. Det gælder også omkostninger til at klargøre el-nettet til en masse ladestandere. Jeg sidder tilbage med det indtryk, at der er en række uundgåelige omkostninger, som ikke er blevet regnet helt med," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på 23 23 71 18.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • bæredygtighed
  • bredbånd
  • ewii
  • erhverv
  • grøn omstilling
  • infrastruktur
  • kunder
  • privat
  • trefor
  • vand

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Relateret materiale

  • 455 procent stigning i elbil-salg på et år

    I maj 2019 blev der solgt 422 elbiler. Til sammenligning blev der året før, maj 2018, solgt 76 elbiler – det er en stigning på 455 procent. Tallene kommer fra De Danske Bilimportører, som også siger, at væksten i elbil-køb forventes at stige endnu mere. For EWII som energi-koncern betyder det, at det haster med at opgradere det danske el-net, så det kan håndtere de mange nye biler.

  • Problemer med kapacitet i el-nettet: EWIIs svar er fokus på forskning

    I dag udkom en analyse fra Dansk Energi, der konkluderer, at Danmarks el-net ikke har kapacitet til den grønne omstilling, samfundet står overfor. Det er derfor nødvendigt med en handlingsplan fra politikerne, der sikrer, at vores el-net ikke bliver overbelastet. Hos EWII bakker vi Dansk Energi op. Og derfor har vi længe været i gang med at facilitere og initiere forskning på området.

  • EWII Koncernen køber 1000 gavekort fra små erhvervsdrivende

    EWII Koncernen har i dag besluttet at omdirigere hovedparten af koncernens støttepuljer til støtte til Trekantområdets lokale erhvervsdrivende. Det sker for at hjælpe mindre virksomheder igennem den nuværende, usikre situation. Konkret bliver støtten givet ved at koncernen køber 1000 gavekort på hver 500 kroner fra små erhvervsdrivende. Gavekortene bliver derefter udloddet løbende.

  • EWII-direktør med kedelig opfordring: Afbryd opladningen, når el-nettet er presset

    Danmark står overfor en samfundsomstilling, der betyder, at forbruget af strøm kommer til at blive væsentligt øget. Det skaber et problem for det ledningsnet, der skal transportere strømmen.”Jeg opfordrer som ejerrepræsentant el-netselskaberne til at indrette sig med afbrydelighed i el-nettet, så de for eksempel kan slukke for ladning af elbiler, når nettet nærmer sig overbelastning,” siger han.