Pressemeddelelse -

EWII-direktør med kedelig opfordring: Afbryd opladningen, når el-nettet er presset

EWII-direktør med kedelig opfordring: Afbryd opladningen, når el-nettet er presset

Danmark står overfor en samfundsomstilling, der betyder, at forbruget af strøm kommer til at blive fordoblet – særligt forbruget til varme og i transportsektorerne. Ifølge brancheforeningen Dansk Energi står el-forbruget på de to områder til at blive firedoblet i 2030 og syv-doblet i 2040. *

Det skaber et problem for det ledningsnet, der skal transportere al den megen ekstra strøm.

”Vi har sagt før, at el-nettet risikerer at bryde sammen, når elforbruget stiger hos danskerne. Vi ved, at det er den virkelighed, vi kigger ind i, så vores opgave er nu ganske enkelt at sikre, at det ikke sker,” siger Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør for energikoncernen EWII. EWII Koncernen ejer elnetselskabet TREFOR El-net A/S.

”Vi kan undgå problemet med to forskellige tilgange, og vi skal bruge begge to: Vi kan sikre os, at der er økonomi til de nødvendige udbygninger af nettet, eller vi kan arbejde på at administrere strømmen, så den bliver fordelt ud over døgnet,” forklarer direktøren.

Administration – eller fleksibilitet – i strømforsyningen er både EWII og resten af energibranchen i fuld gang med at arbejde på; Mange elnetselskaber har allerede indført højere priser på nogle tidspunkter at døgnet i håb om på den måde at sprede forbruget ud, og rundt omkring på universiteter og i forskningscentre sidder kloge hoveder og arbejder med fleksibilitet og energilagring, der skal skabe den fornødne fleksibilitet i energisystemet. Det gælder blandt andet det EWII-ledede forskningsprojekt Flexible Energy Denmark, et tre-årigt projekt støttet af Innovationsfonden, der har til formål at finde veje at gøre strømforbruget mere fleksibelt. **

”Det er alt sammen rigtig godt. Men vi har tiden imod os, og derfor er der brug for endnu mere handling,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Derfor har han en kedelig opfordring som nødløsning:

”Jeg opfordrer som ejerrepræsentant el-netselskaberne til at indrette sig med afbrydelighed i el-nettet, så de for eksempel kan slukke for ladning af elbiler, når nettet nærmer sig overbelastning,” siger han.

Afbrydelighed betyder ganske enkelt, at når der er pres på nettet, så bliver større strømslugere, som for eksempel en el-bil, der er ved at oplade, sat på pause, indtil der igen er mere plads i ledningerne. Der vil stadig være strøm i stikkontakten i husstanden – men det vil alligevel være noget, som Hr. og Fru Danmark vil komme til at mærke, erkender direktøren:

”Afbrydeligheden har den konsekvens, at det for eksempel kan komme til at tage længere tid at oplade en elbil.Men omvendt vil det reducere risikoen for nedbrud i el-nettet væsentligt. På nogle veje vil man aldrig mærke afbrydeligheden, mens den på andre vil blive markant,” forklarer direktøren.

Hellere afbrydelighed end nedbrud

Selskabet har flere gange advaret politikerne mod at gennemføre en grøn omstilling uden at tænke på infrastrukturen – senest i et opråb i forbindelse med regeringens planer om at bygge flere ladestandere til elbiler. ***

“Opfordringen er et udtryk for frustration over, at man politisk gør sig en forestilling om, at man kan udbygge el-nettet i nogle småbidder hist og pist”, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han er ærgerlig over at se den politiske proces fortsætte med gode tiltag ovenjorde, men uden at tage højde for det elnet, der bogstaveligt talt skal sætte strøm til det hele:

”Politikerne skal tage ansvar og vurdere til hvilken kapacitetsgrænse el-nettet skal udbygges. I dag udbygger el-netselskaberne alt, hvad de kan, inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Men vi skal ikke stikke hinanden blår i øjnene om, at alting kan lade sig gøre. Den økonomiske ramme definerer et mulighedsrum”, lyder det fra direktøren.

“Vi kan ikke både få en ubrudt ladning og et stabilt elnet med den økonomiske ramme, vi har i dag. Manglen på politisk prioritering betyder, at så må el-netselskaberne prioritere i stedet for. Og her prioriterer vi stabilitet over hastighed – også selvom vi kan se, det betyder, vi ikke kan garantere, du altid kan lade din bil op hurtigt”, lyder det fra direktøren.

For yderligere information kontakt venligst:

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på telefon 23 23 71 18

*https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2018-10/ELNET_Outlook_2018_.pdf

** www.flexibleenergydenmark.dk/

** https://ewii.com/om-ewii/nyheder-og-presse/Ladestandere-koster-infrastruktur-kroner---der-er-usynlige-udgifter-i-det-grønne-regnskab

Om EWII

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • trefor
  • erhverv
  • el
  • internet
  • kunder
  • bredbånd
  • bæredygtighed
  • varme
  • digitalisering
  • ewii
  • fiber
  • energi
  • ledelse
  • grøn omstilling
  • infrastruktur
  • innovation
  • it
  • privat
  • vand

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Relateret materiale

  • Klimarapport: Tag konsekvensen fuldt ud og udfas gas helt

    Et af forslagene i Klimarådets rapport drejer sig om udfasning af gas og ophævelse af tilslutningspligt. Og her kan godt skrues endnu højere op for ambitionerne: ”Jeg savner, at man tager konsekvensen fuldt ud, og ikke blot lader biogas afløse naturgas. Vores anbefaling er, at politikerne konsekvent melder ud, at gas skal udfases,” siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII.

  • Mildt vejr og meget regn giver lave el-priser

    Det er mildt i vejret og det regner meget. De to faktorer kombineret har påvirket el-prisen, der siden nytår har taget et drastisk hop nedad. Faldet i el-priserne er ekstra markant, fordi det er sket meget hurtigt. ”Det er ikke noget, vi ser tit. Det er meget drastisk,” siger markedsanalytiker Jesper Damtoft, der er afdelingsleder i trading-afdelingen i energikoncernen EWII.

  • Ladestandere koster infrastruktur-kroner - der er usynlige udgifter i det grønne regnskab

    Der bliver bygget masser af ladestandere til el-biler i Danmark i øjeblikket. I fredags kunne elbil-ejere og -entusiaster således glæde sig over nyheden om, at et energiselskab investerer 100 millioner kroner på flere ladestandere i de større byer. Men der er et problem med ladestanderne: De koster infrastruktur-kroner, der ikke er taget med i det grønne regnestykke.

  • Grønt forskningscenter opruster: Klar til klimakamp

    Der er massiv fokus på grøn forskning, og det kan mærkes hos Center Danmark, der derfor starter året med at ansætte to dygtige forskere med speciale i grøn energi, data og digitalisering. Center Denmark er et samlingspunkt for grøn forskning i Danmark. EWII Koncernen er blandt initiativtagerne til centret, der blev grundlagt i 2018. Foto: EWII Koncernen

  • Klimaarbejdet går i gang: Vi spilder vindmølle-energien i stedet for at bruge den

    Ovenpå vedtagelsen af regeringens klimalov er der en række problemer, som forskere og fagfolk nu skal løse. Et af dem er, at vindmøllerne overproducerer, når det blæser – og strømmen bliver ikke udnyttet. Løsningen kan være at bruge for eksempel frysehuse som kæmpebatterier, lyder det fra energikoncernen EWII.

  • Opråb: Politikerne glemmer infrastrukturen i den grønne omstilling

    Når den danske regering om kort tid vedtager en klimalov, der skal være bærende for vores grønne omstilling, glemmer de én ting: Der skal bygges en grøn infrastruktur først – ellers kan alle de gode initiativer ikke fungere i praksis. Det mener energikoncernen EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, der derfor nu kommer med et opråb til politikerne.

  • INVITATION: Det grønne samfund er elektrisk - hvordan håndterer vi omstillingen?

    Samfundet står overfor en omstilling, der kræver enorme mængder elektricitet - mere end elnettet kan klare i dag. Derfor byder EWII til debat om problemstillingen med: - Søren Dupont Kristensen, direktør i Energinet - TREFOR El-nets elforsyningschef, Per Sørensen - EWII Productions direktør, Oliver Wolgast Ordstyrer er direktør for TREFOR Infrastruktur, Charles Nielsen.