Pressemeddelelse -

Udsatte børnefamilier får en tur i teateret

I løbet af december får udsatte børnefamilier i Trekantområdet sig en god oplevelse. EWII Koncernen og Fredericia Teater er gået sammen om at sponsorere i alt 40 billetter til teatrets forestilling ”Klokkeren fra Notre Dame”, der kører på scenen i øjeblikket.

EWII Koncernen har øremærket sponsoratet til udsatte børnefamilier:

”Det kan naturligvis ikke stå alene, og erstatter ikke professionel hjælp. Men vi vil gerne give udsatte børnefamilier en god oplevelse, som de kan være sammen om,” siger Marianne Quistgaard Iversen, der er direktør for HR og kundeservice i EWII Koncernen.

Sponsoratet dækker udgiften til de 20 billetter – Fredericia Teater har valgt at kvittere for sponsoratet ved at doble op, så der i alt gives 40 billetter.

Og på Fredericia Teater glæder direktør Søren Møller sig til at få gæster:

”Det er en kæmpe glæde at kunne gøre en forskel for de her børn sammen med EWII. Vi gør os på Fredericia Teater umage for at gøre en forskel for alle publikummer, men intet er større end at kunne gøre det for børnene,” siger Søren Møller.

Billetterne er uddelt, og EWII og Fredericia Teater får hjælp til at finde teatergængerne af Mødrehjælpen Kolding, der har kontakten til de udsatte børnefamilier. Familierne kan vælge at se forestillingen enten fredag d. 13, lørdag d. 14 eller søndag d. 15. december.

Udover sponsoratet til Fredericia Teater har EWII også valgt at sponsorere Red Barnet i Fredericia, Dansk Folkehjælp i Kolding og Julehjælpen i Vejle.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • fibernet
  • privat
  • kunder
  • infrastruktur
  • ewii
  • sponsorat
  • kultur
  • erhverv
  • el
  • bæredygtighed

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Relateret materiale

  • Mød EWII hos Urbania Street Food

    Der er en hoppeborg. Der skal spilles en FIFA-turnering. Der skal spises en masse god gademad og så skal der snakkes om bredbånd. Det er den planen for lørdag d. 14. september, hvor EWII inviterer til en hyggelig dag hos Urbania Street Food. ”Vi vil gerne være noget for det lokalsamfund, vi til daglig arbejder for og med,” siger salgschef Klaus Hieronymus Stenger om arrangementet.

  • Internationalt samarbejde kommer til Kolding og Horsens

    De to virksomheder, EWII og VELUX, indgår samarbejde med en række internationale iværksættere for at fremme grøn og bæredygtig byudvikling. Det sker igennem innovationsprogrammet Urbantech, der de seneste måneder har indsamlet og sorteret i mere end 400 ansøgninger fra håbefulde kandidater. Nu er der udvalgt en bruttoliste med de ti bedste, internationale iværksættere.

  • EWII sponsorerer kunst i Kanalbyen

    En vigtig del af at skabe et nyt fællesskab er, at rammerne er gode. Det ved de i Kanalbyen, en helt ny bydel som i øjeblikket er under opførelse på Fredericia Havn. Derfor har Kanalbyen blandt andet stort fokus på kunst, der skal styrke bydelens identitet. EWII har valgt at sponsorere tre kunstværker, der skal hænge tre forskellige steder i bydelen.

  • EWII støtter projektet Fra bænken til banen

    Kan fodbold få skoletrætte unge til at have mindre fravær? Ja, mener de i Fredericia, hvor fodboldholdet FC Fredericias projekt ”Fra bænken til banen” er i fuld gang. Projektet er rettet mod unge fra 8.-10.klasse, der er i fare for at sive ud af uddannelsessystemet, på grund af for højt fravær eller skoletræthed. EWII koncernen støtter tiltaget, som en del af koncernens sponsor-strategi.