Pressemeddelelse —
10 mio. kr. i rabat til rejselystne danskere
Falk Lauritsen Rejsers sommersalgsstart markeres med et brag og rabatter på i alt 10 mio. kroner. Med kontante fordele vil rejsearrangøren belønne dem, som i god tid beslutter sig for, hvor næste års sommerferie skal holdes.
Hvis man hører til dem, der allerede længes efter næste års sommerferie, er der hjælp at hente et museklik eller telefonopkald væk. Falk Lauritsen Rejser har nemlig taget hul på salget af rejser til næste sommer med stribevis af tilbud og høje rabatter til de hurtige.
Danskerne planlægger generelt deres rejser i god tid, og sommerferien er et af de vigtigste tidspunkter på året for familien. Det er her, at man skal have optimal kvalitetstid sammen. Med den varme sommer vi har set i Danmark de sidste par år, forventer jeg dog, at det samlede rejseudbud næste år bliver lidt mindre end i år, og det kan betyde, at man skal være ude i endnu bedre tid end ellers for at sikre sig de bedste rejser”, forklarer direktør Søren Falk Lauritsen.
Økonomisk incitament til
beslutsomme
Også for
rejsearrangøren er der store fordele i at sælge sommerferierejserne så tidligt
som muligt:
“Det gør det meget nemmere for os i vores langtidsplanlægning, hvis vi kan få rejsebestillingerne ind i god tid. Vi synes samtidigt, at det er ganske rimeligt, at de af vores gæster der kan beslutte sig i god tid, også er dem, der får de største fordele.
Udover at de kan vælge blandt det største udvalg, skal de også have et økonomisk incitament til at sikre sig en af næste sommers spændende rejser i god tid”, fortæller Søren Falk Lauritsen.
Rabatter til alle
familiekonstellationer
Blandt de
lukrative tilbud til de hurtige sælges der en række rejser efter først til
mølle-princippet. Der er rabatter til børnefamilier, til alene-rejsende og
alene-rejsende med børn samt til seniorerne og andre gæster som kan planlægge
ferien uafhængig af skoleferierne. I ydersæsonen er der nemlig også mulighed
for at rejse i to uger til én uges pris. I alt giver Falk Lauritsen Rejser
rabatter for ikke mindre end 10 mio. kr.
Rabatlisten bliver løbende udvidet som de forskellige rejsemål bliver klar til salg, og skulle man ombestemme sig, er der også råd for det. Der er nemlig mulighed for frit at ændre rejsen til et andet hotel eller rejsemål helt frem til d. 31/12 2014.
Se mere på: http://www.falklauritsen.dk/tilbud-rabatter/sommeren-2015
For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- rejser
- ferie
- europa
- falk lauritsen rejser
Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.