Pressemeddelelse -

Festlig ceremoni da hospitalsklovnen fik sin drømmerejse

Hospitalsklovnen Lulu har ikke været uden for landets grænser i mere end syv år, så da kronisk syge Patrich indstillede hende til et gavekort på 20.000 fra Falk Lauritsen Rejser, faldt det på et tørt sted.

Kender du én, som har fortjent en exceptionel rejseoplevelse?

Det var præmissen i Falk Lauritsen Rejsers store julekonkurrence, hvor det gjaldt om at nominere en helt særlig person, som er med til at berige hverdagen. Hele 6.000 folk deltog og argumenterede med 150 ord for, hvorfor deres kandidat var den helt rigtige vinder.

I sidste ende blev det hospitalsklovnen Lulu, som var indstillet af ni-årige Patrich og hans familie, der løb med rejsegavekortet på 20.000 kr.

Rørende præmieoverraskelse på Eventyrtorvet
Og det var en rørt hospitalsklovn, som foran ca. 30 fremmødte børn og voksne fik overrakt gavekortet af Patrich og Falk Lauritsen Rejsers direktør Søren Falk Lauritsen, som i dagens anledning også havde taget børnebilletter til LEGOLAND med til hospitalsbørnene.

Ved overrækkelsen der fandt sted på Eventyrtorvet på H.C. Andersens børnehospital i Odense, kunne en glad Lulu afsløre, at hun ikke har været udenlands i mere end syv år, og at hun endnu ikke har fundet ud af, hvor turen skal gå hen.

Dyb respekt for hospitalsklovnes arbejde
Også Falk Lauritsen Rejsers direktør Søren Falk Lauritsen var glad.

”Det var en konkurrence hvor det handlede om at vinde noget helt ekstraordinært til en person, som har gjort en forskel, og selvom der var mange rigtig gode kandidater, er der ingen tvivl om, at hospitalsklovnen Lulu er en fortjent vinder”, siger Søren Falk Lauritsen og fortsætter:

”Det var festligt og livsbekræftende at møde Lulu i dag og se, hvordan hun tydeligt beriger børnenes hverdag på hospitalet. Jeg har den dybeste respekt for det enormt betydningsfulde arbejde, som hospitalsklovnerne udfører på hospitaler over hele landet, og jeg glæder mig over, at Lulu med dette rejsegavekort, kan komme en tur sydpå og tanke ny energi”.

Med ved præmieoverrækkelsen var bl.a. også Patrichs lillebror Jannich, storesøster Janet samt forældrene Annika og Lars.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • drømmerejse
  • rejse
  • ferie
  • hospitalsklovnen lulu
  • legoland
  • falk lauritsen

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2011 og 2012 er Falk Lauritsen blevet kåret til Danmarks bedste charterbureau. I 2013 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.

Relateret materiale

  • Hospitalsklovn fik drømmerejse af kronisk syg dreng

    6.000 mennesker deltog i Falk Lauritsen Rejsers store julekonkurrence, hvor det gjaldt om at nominere en helt særlig ven til et rejsegavekort på 20.000 kr. Det blev hospitalsklovnen Lulu, som løb med den store pris.