Pressemeddelelse -

Rejseeksperter udråber charternyhed som årets mest spændende feriemål i 2014

Montenegro er ukendt for de fleste, men det laves der måske om på til sommer, når Falk Lauritsen Rejser introducerer et af Europas mindste lande som årets store nyhed. Forventningerne er høje, og folkene bag rejsebøgerne Turen Går Til har udråbt landet som næste års mest spændende rejsemål.

Det er svært at opfinde nye rejsemål, der skal tage kampen op med de populære ferieklassikere i Spanien, Tyrkiet og Grækenland, men til sommer gør Falk Lauritsen Rejser et forsøg og introducerer Montenegro med blot 625.000 indbyggere, som charternyhed i sommerferie-programmet for 2014.

”Rejsemål som Kreta, Rhodos, Mallorca og Alanya bliver ved med at være populære blandt vores gæster, men vi fornemmer samtidig en stærk og stigende interesse for at prøve noget nyt og anderledes. Det giver vi nu mulighed for, når vi lancerer Montenegro til sommer og forhåndsinteressen giver grund til store forhåbninger”, siger direktør Søren Falk Lauritsen.

Kendt rejsebogsserie blåstempler Montenegro
Valget af Montenegro som charternyhed anerkendes og bakkes op fra forskelligt hold. For nylig blev Montenegro udråbt som det mest interessante charterrejsemål i 2014 af Politikens Rejsebøger, Turen Går Til - bl.a. foran destinationer som De Vestindiske Øer, Mallorca, Egypten og Kroatien.

Hos Politikens Rejsebøger, Turen Går Til begrunder man valget således:

”Den store charternyhed i 2014 er et af Europas mindste lande. På et meget lille område kan man bl.a. rafte gennem en af Europas dybeste kløfter, opleve Balkans største sø, vandre i nogle af Sydøsteuropas smukkeste bjergmassiver eller slappe af ved den 300 km lange kyst, der bl.a. byder på Europas sydligst beliggende fjord og verdensarvsbyen Kotor. Hvis man føler, at man har set alt hvad der er af smuk natur i Europa med alperne i Frankrig, Schweiz og Østrig, så skulle man nu alligevel unde sig en tur til Montenegro, der er blandt Europas smukkeste lande.”

Tilfredshed med pionerrollen
Hos Falk Lauritsen Rejser er der tilfredshed med kåringen.

”Når en så kendt og populær rejsebogsserie som Turen Går Til fremhæver Montenegro på den her måde, så bestyrker det os da i troen på, at vi har set helt rigtigt. Vi synes det er en utrolig spændende opgave at være pionerer på dette område og være med til at åbne danskernes øjne for et nyt og spændende rejsemål med et varmt og stabilt klima, lækre badestrande og en helt enestående natur”, udtaler Søren Falk Lauritsen.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • montenegro
  • falk lauritsne rejser

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.

Relateret materiale

  • Europæisk hemmelighed bliver nyt charterferiemål

    Montenegro er et af Europas mindste lande og for de fleste danskere fortsat et ubeskrevet blad. Det kan der blive lavet om på, når Falk Lauritsen Rejser introducerer Budva-rivieraen i Montenegro som den store charternyhed i 2014.

  • Falk Lauritsen Rejser spreder ægte rejseglæde i nyt magasin

    Rejseinspiration, spændende baggrundsartikler, nyheder om feriemål samt gæsternes bud på, hvad der er ægte rejseglæde. Det er hovedingredienserne i Falk Lauritsen Rejsers nye magasin Ægte rejseglæde, som distribueres med magasinet Skøn i Matas-butikker over hele Danmark.

  • Stærk ferieklassiker bliver en af vinterens solstrålehistorier

    Det er med høje forventninger, at Falk Lauritsen Rejser introducerer Atlanterhavsøen Madeira som et spændende alternativ til danskere, der vil have lys i de mørke vintermåneder og det tidlige forår. Smuk natur, høj hotelstandard og mulighed for aktiv ferie skal bl.a. lokke gæster til.