Pressemeddelelse -
Vi vil gerne høre andre gæsters mening, før vi beslutter, hvor vi rejser hen
Sociale medier og brugerdrevne websites har opnået stor popularitet inden for de seneste 10 år. En undersøgelse foretaget af Falk Lauritsen Rejser understøtter, at vi i stigende grad er interesseret i andre feriegæsters mening og påvirkes af andres oplevelse af rejsemålet.
Det har betydning for os at høre, hvad andre gæster synes om et bestemt rejsemål, før vi selv træffer en beslutning om, hvor vi rejser hen. Det viser en ny, stor undersøgelse foretaget blandt små 1.200 gæster via rejsearrangøren Falk Lauritsen Rejsers website.
Blandt de adspurgte tilkendegiver 30 procent, at det har stor betydning, hvad andre synes, 56 procent medgiver, at det har nogen betydning, mens blot 13 procent svarer, at det ingen betydning har for dem, hvad andre mener om et givent rejsemål.
Særligt unge påvirkes af andre gæster
Det er især de unge feriegæster, som læner sig op af andre gæsters mening, viser undersøgelsen fra Falk Lauritsen Rejser.
Halvdelen af de 18-25-årige respondenter svarer således, at andre gæsters mening har stor betydning for deres eget valg af rejse, mens blot en ud af fire blandt de rejsende over 65 år deler samme opfattelse.
Via Falk Lauritsen Rejsers hjemmeside kan man allerede i dag stille spørgsmål til andre gæster om hoteller og feriemål, hvilket kun halvdelen af respondenterne var klar over.
Gæster: Nemt at finde nødvendig information
Resultatet er del af en større undersøgelse om gæsternes tilfredshed med at finde relevant information om rejser og produkter hos Falk Lauritsen Rejser.
På spørgsmålet: ”Hvordan opfatter du generelt muligheden for at få relevant information om rejsemål og hoteller hos Falk Lauritsen Rejser”, svarer 52,5 procent ”god” og 43,9 procent ”upåklagelig”. Kun 3,5 procent af respondenterne mener, at formidlingen kunne være bedre.
Optimal gennemsigtighed
Falk Lauritsen Rejsers direktør Søren Falk Lauritsen er godt tilfreds med resultatet af den nye undersøgelse.
”Sociale medier og brugerdrevne websites som Tripadvisor har opnået stor popularitet inden for de seneste 10 år, og vi finder det helt naturligt at udnytte nogle af de features som nettet giver. Vi arbejder til stadighed på at skabe så stor gennemsigtighed omkring vores produkter som muligt, således at hver enkelt gæst får det optimale udgangspunkt til at vælge lige netop det rejsemål og det hotel, som passer til hans eller hendes behov og dermed få den perfekte ferie”, forklarer Søren Falk Lauritsen.
For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- andre gæsters mening
- feriestemning
- falk lauritsen rejser
Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2014 præsenterer Falk Lauritsen Rejser to spændende nyheder; Sivota på det græske fastland og Montenegro. I 2014 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.