Gå til indhold
Jesper Sørensen, Jan Hansen, Mikkel Schultz, Holger Schultz og Henning Clausen.
Jesper Sørensen, Jan Hansen, Mikkel Schultz, Holger Schultz og Henning Clausen.

Pressemeddelelse -

Fasadgruppen ekspanderer i Danmark med købet af Cortex

Fasadgruppen fortsætter med at styrke sin nordiske position med købet af Cortex, en førende dansk virksomhed inden for vedligeholdelse og renovering af facader.

Cortex blev grundlagt i 1991 og er i dag førende inden for facadevedligeholdelse og renovering af ejendomme i Danmark. Facaderens er en del af processen med renovering af facader, hvilket betyder, at facaderne renses for blandt andet gamle malinglag, forurening, mørtel, snavs, graffiti og puds. Virksomheden tilbyder også et membransystem, hvor de påfører murværket rustfri fugtbarrierer for at undgå fugtskader i ejendommen. Blandt tidligere projekter har Cortex blandt andet udført renoveringsarbejde på mange af Danmarks vigtigste historiske monumenter. Virksomheden opererer i hele Danmark, og hovedkontoret ligger i Hvidovre. Virksomheden har ca. 40 ansatte og havde en omsætning på ca. DKK 40 mio. i regnskabsåret 2019.

Med købet styrker Fasadgruppen sin tilstedeværelse i Danmark og dermed sin position som Nordens største facadekoncern. Koncernen omfatter nu 20 virksomheder, heraf to i Danmark og en i Norge. Alle virksomheder arbejder under deres egne brands og udvikler stærke positioner på deres respektive lokale markeder, samtidig med at de drager fordel af regional styrke, samarbejde og erfaringsudveksling inden for koncernen.

”Cortex er en vigtig komponent i Fasadgruppens fortsatte nordiske ekspansions- og vækststrategi. Virksomheden er helt i tråd med Fasadgruppens bæredygtighedsprofil gennem deres fokus på bæredygtig renovering og miljøarbejde. Cortex supplerer de andre virksomheder i koncernen godt, og vi vil nu kunne tilbyde kunden en endnu bredere vifte af tjenester ", siger Pål Warolin, adm. direktør og koncernchef i Fasadgruppen.

”Det føles rigtig godt og spændende at blive en del af Fasadgruppen, og vi ser frem til at samarbejde med de andre virksomheder i koncernen. Jeg håber, at vi kommer til at tilføre vigtige brikker til helheden, og at vi sammen vil være et endnu bedre og mere sikkert valg for kunden,” siger Holger Schultz, adm. direktør i Cortex.

Fasadgruppen køber 100% af aktierne i Cortex med virkning den 25. september. Sælgerne fortsætter i deres respektive stillinger og videreudvikler Cortex som en del af Fasadgruppen.

For mere information, kontakt venligst:
Pål Warolin, adm. direktør og koncernchef i Fasadgruppen, pal.warolin@fasadgruppen.se, tlf. +46 (0) 70-925 52 01.

Emner

Kategorier


Fasadgruppen er Nordens største og Sveriges eneste landsdækkende helhedspartner, når det kommer til holdbare facader – med lokal tilstedeværelse, konkurrencedygtige priser og solid erfaring med facader. Virksomheden bygger på lokalt baserede entreprenørvirksomheder med et tydeligt fokus på samarbejde, engagement og kompetence.

Vores kunder er især boligejere, ejendomsadministratorer, rådgivere, boligforeninger, byggefirmaer, stat, kommuner og regioner. Fasadgruppen er i en ekspansiv fase og førende i branchen. Koncernen omsætter for 1,5 mia. SEK og har mere end 800 ansatte. Hovedkontoret er i Stockholm.

Kontakt

Martin Jacobsson

Martin Jacobsson

Pressekontakt CEO +46 (0)72-556 42 28

Fasadgruppen er Nordens største og Sveriges eneste landsdækkende helhedspartner

Fasadgruppen er Nordens største totalleverandør, når det handler om ejendommens ydre skal. Vi tilbyder energieffektive og bæredygtige tjenester, såsom facader, vinduer, altaner og tage, til det nordiske marked. Virksomheden bygger på lokalt baserede entreprenørvirksomheder med et tydeligt fokus på samarbejde, engagement og kompetence.

Vores kunder er især boligejere, ejendomsadministratorer, rådgivere, boligforeninger, byggefirmaer, stat, kommuner og regioner. Fasadgruppen er i en ekspansiv fase og førende i branchen. Hovedkontoret er i Stockholm.