Gå til indhold
(500) RED
(500) RED

Pressemeddelelse -

Få ubegrænset opladning i hele 2022 med i prisen på en elektrisk 500

Fiat starter 2022 med gode tilbud på den elektriske 500. Køber man i januar, får man fri opladning på Clevers offentlige netværk i hele 2022 med i prisen. Det samme er tilfældet, hvis man privatleaser den særlige (500) RED Hatchback.

Med 667 solgte modeller er den elektriske 500 en af de bedst sælgende elbiler i både A og B-segmentet herhjemme i 2021. Den udvikling bygger Fiat videre på i januar med et nytårstilbud, hvor man med i prisen på den kække italiener får et helt års ubegrænset opladning på Clevers offentlige netværk i form af produktet Clever Unlimited Network.

Tilbuddet omfatter samtlige versioner af den lille elbil, som kommer med en rækkevidde på op til 316 km WLTP (og helt op til 445 km i byen), som hatchback, cabriolet eller den smarte 3+1, der har en ekstra bagudhængslet sidedør.

Gælder også leasing af 500 (RED)

Det er ikke kun de købende kunder, der kan drage fordel af tilbuddet. Privatleaser man den særlige (500) RED Hatchback i januar, får man også Clever Unlimited Network i hele 2022 med i prisen. Ved både køb og leasing har man derudover mulighed for at tilkøbe en ladeboks til hjemmet for blot 7.999 kr., og så lader man for 0 kr. i hele 2022 både ude og hjemme.

Særlig behandling mod bakterier og virus

(500) RED er kommet til verden i et samarbejde mellem Fiat og den velgørende organisation (RED), som er grundlagt af Bono fra U2. NGO’en bekæmper pandemier og sygdomme de steder i verden, hvor behovet er størst, og Fiat, Jeep og Ram har forpligtet sig til at bidrage med minimum 4 mio. dollars frem til og med 2023, som vil blive brugt til bekæmpe pandemier herunder AIDS og COVID-19. Og med (500) RED er det muligt for kunderne også at deltage i den kamp.

(500) RED kommer både som hatchback og som cabriolet og har desuden udstyr, der er i tråd med (RED)’s indsats mod pandemier. Den har luftfiltre, der har fået en særlig antibakteriel og antimykotisk behandling, som er effektiv (>99,9 procent) over for bakterier og virus, og som kan hindre spredning af begge dele i kabinen.

Samtidig har de oftest benyttede overflader – som rat, sæder og indersiden af bagagerummet – fået en antimikrobiel behandling, der også er effektiv mod bakterier og virus (op til 99,9 procent).

Meget udstyr og meget sikkerhed

Som den kendte elektriske 500 er (500) RED meget veludstyret, og den kommer med bl.a. 10,25’’ touchskærm med navigation, trådløs opladning af smartphones og klimaanlæg. Den har også avancerede sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse med fodgængerregistrering, træthedsovervågning og vognbaneassistent som standard.

Læs mere om kampagnen. 

Se prisliste.

Om (RED)

(RED) blev grundlagt i 2006 af U2-forsanger og filantrop Bono og Bobby Shriver for at gøre virksomheder til bidragsydere i den globale kamp mod AIDS. I dag bekæmper organisationen også COVID-19 især i verdens fattigste samfund.

(RED) indgår partnerskaber med brands for at skabe (RED)-produkter, og salget af dem bidrager til Global Fund, der er en af verdens størst bidragsydere til global sundhed. (RED)’s partnere omfatter bl.a. Amazon, Apple, Louis Vuitton, Starbucks, Vespa og Fiat, Jeep og RAM. (RED) har medført donationer på 700 mio. dollars til Global Fund og har hjulpet over 220 mio. mennesker. Bidrag til fonden går direkte til at styrke sundhedssystemer og støtte livsnødvendige programmer i de samfund, hvor pandemier rammer hårdest.

Emner

Kategorier


Fiat startede tilbage i 1899 med grundlæggelsen af Fabbrica Italiana Automobili Torino, også forkortet Fiat. Virksomheden har en mere end 120 års tradition for at designe og producere mini- og små biler, hvoraf mange er blevet ikoner for hele generationer. Med mere end 1,3 million enheder solgt over hele verden hvert år er mærket primært fokuseret på funktionalitet, nemme køreegenskaber, at være prisattraktive og energieffektive, samtidig med at der sigtes efter et unikt design og innovative løsninger.

Fiat er en del af Stellantis, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Stellantis’ bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS Automobiles, Fiat, Fiat Professional, Jeep, Lancia, Maserati, Opel, Peugeot, Ram og Vauxhall.

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Pressechef 21725172

Relateret materiale

Fiat Danmark
Hovedvejen 208
2600 Glostrup
Danmark