Gå til indhold
Fiat Concept Centoventi, vinder af Red Dot Award 2019.
Fiat Concept Centoventi, vinder af Red Dot Award 2019.

Pressemeddelelse -

Fiat Concept Centoventi vinder international designpris

Fiat’s vision for elektrisk mobilitet i fremtiden, Fiat Concept Centoventi, har vundet den fornemme designpris Red Dot Award.

21 af verdens fremmeste designere, journalister og forskere har besluttet, at konceptbilen Fiat Concept Centoventi er så veldesignet, at den fortjener international anerkendelse. De udgjorde nemlig juryen ved dette års Red Dot Awards, der er en af verdens fremmeste priser for design inden for ‘Product Design’, ‘Communication Design’ og ‘Concept Design’. Og Fiat Concept Centoventi fik den eftertragtede pris i kategorien for ‘Concept Design’.

Unikke tilpasningsmuligheder, som aldrig er set magen til

Red Dot Award lægger vægt på kriterier som innovation, formsprog og -kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed. Det er områder, hvor Fiat Concept Centoventi har store styrker. Den er nemlig ikke blot en bil, men også et blankt lærred. For den kommer med et utroligt antal tilpasningsmuligheder, der gør det muligt for ejeren selv løbende at designe og ændre bilens udtryk og egenskaber efter førerens behov og ønsker.

Find dit eget udtryk

Løsningerne i kabinen – det vil sige alt lige fra instrumentbordet til opbevaringsløsningerne og sæderne – kan udskiftes løbende og af ejerne selv. Kofangerne kan udskiftes til forskellige designs, karosseriet er lavet til at blive folieret, og der er en række forskellige udskiftelige tagløsninger som tagræling, foldetag, tagboks eller glastag. På den måde kan man tilpasse bilens inde og ydre efter årstiden eller bare efter ens personlige stil og smag. Takket være modullære batterier i Fiat Concept Centoventi kan selv rækkevidden tilpasses fra 100 km op til 500 km.

Læs mere, og se den nye video om Fiat Concept Centoventi her.

Emner


Fiat startede tilbage i 1899 med grundlæggelsen af Fabbrica Italiana Automobili Torino, også forkortet FIAT. Virksomheden har en mere end 120 års tradition for at designe og producere mini- og små biler, hvoraf mange er blevet ikoner for hele generationer. Med mere end 1,3 million enheder solgt over hele verden hvert år er mærket primært fokuseret på funktionalitet, nemme køreegenskaber, at være prisattraktive og energieffektive, samtidig med at der sigtes efter et unikt design og innovative løsninger.

Fiat er en del af FCA, FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Koncernen driver 102 produktionsfaciliteter og 46 R&D-centre samt er til stedet igennem forhandlere og distributører i mere end 135 lande.

FCAs bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, FIAT, FIAT Professional, Jeep, Lancia, Ram og Maserati. Koncernens forretninger omfatter også Mopar (automobildele og service), Comau (produktionssystemer) og Teksid (jern og støbegods).

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Pressechef 21725172
Fiat Danmark
Hovedvejen 208
2600 Glostrup
Danmark