Gå til indhold
FIAT præsenterer visonære fremtidsplaner

Pressemeddelelse -

FIAT præsenterer visonære fremtidsplaner

FIAT løfter sløret for en ny familie af Panda-inspirerede konceptbiler, der allerede til juli bliver til virkelighed i form af en helt ny model. Herefter vil FIAT lancere en ny model hvert år frem til 2027. Alle nye modeller vil dele samme platform, og for at imødekomme kunder over hele verden vil de nye modeller kunne fås med både elektriske, hybrid og ICE drivlinjer.

FIATs CEO og Stellantis Global CMO, Olivier Francois understreger med mærkets nye satsning, at FIAT vil være relevant for alle kunder på alle markeder:

”FIAT er et globalt brand med 1,3 millioner solgte biler sidste år og solide salgsresultater i mange dele af verden. Vi er med i et globalt spil, og vores næste skridt vil være at skifte til en global produktsatsning, der kan gavne alle vores kunder overalt i verden. Vi glæder os til at vise et sneak-peek af vores fremtid; en meget nær fremtid faktisk, da den første nye model vil blive præsenteret om fire måneder i forbindelse med FIATs 125-års jubilæumsfejring. Denne bil vil herefter blive fulgt af én ny model hvert år."

FIATs nye modeller er baseret på en Stellantis platform, der gør det muligt at målrette bilerne til de forskellige markeder og samtidig sikrer den unikke multi-energiplatform, at de kommende FIAT-modeller kan udstyres med alle typer drivlinje (elektrisk, hybrid og forbrændingsmotor).

Målsætningen er at producere prisvenlige biler med en ”less is more” tilgang, hvor man fjerner overflødige dele og reducerer forurenende materialer som krom, legeringer, læder og skum i sæderne.

Den særlige italienske kreativitet er stadig det bærende element i de nye modeller og det betyder, at der både er fokus på rummelighed, maksimal udnyttelse af den indvendige plads og modularitet – alt sammen pakket ind i et fremadskuende og modigt design.

En ny bybil

Det første koncept er en bybil. Den er større end den nuværende Panda og er virkeligheden en "Mega-Panda". Dens design er inspireret af FIATs fødested: Den ikoniske Lingotto-bygning i Torino med sin berømte testbane på taget. Designerne lod sig inspirere af nogle af Lingottos særlige funktioner, da de skabte den nye designstil: Strukturel letvægt, pladsoptimering og lys. Indvendigt har den ovale "La Pista 500" testbane sat sit præg på flere elementer, lige fra instrumentbrættet til displayet og sæderne. Der er bevidst valgt genanvendte plastikmaterialer samt bambusstoffer, og som en smart feature har konceptbilen et ladekabel, der kan rulle sig selv ind på plads i bilen.

Pick-Up

FIAT præsenterer også en konceptudgave af en pick-up. FIAT er markedsleder i Sydamerika, og Strada-pick-up'en er den bedst sælgende bil på det brasilianske marked. Denne succes skal udbredes globalt, også til Europa.

FIAT's nye pick-up-koncept forener livsglæde med funktionalitet. Den er en kombination af en varevogn med alle dens funktioner og komforten i en SUV, men udført i en størrelse, så den passer perfekt ind i bymiljøer over hele verden.

Fastback:

FIATs fastback koncept er en efterfølger til to af mærkets største succeser – Fiat Fastback i Brasilien og Fiat Tipo i Mellemøsten og Afrika. Hensigten er at etablere sig på globalt plan i Latinamerika, Mellemøsten, Afrika og endda Europa. Konceptbilens aerodynamik giver lavere forbrug og samtidig udstråler designet et moderne hop ind i fremtiden.

SUV:

Det fjerde koncept er en rummelig familie-SUV, en slags "Giga-Panda". Den er udviklet med fokus på familiens transportbehov, og helt i tråd med FIATs DNA er den et udtryk for tilgængelig mobilitet, der tilbyder sikkerhed, alsidighed og nytænkning.

Camper:

Det sidste koncept er den ultimative alt-i-en bil, som oser af den nye dolce vita-stil og giver mennesker mulighed for at blive forbundet med hinanden og naturen. Dette koncept hylder "Fun-ctionality" fra Panda'en fra 80'erne og tager udgangspunkt i alsidigheden fra en SUV.

Emner

Kategorier


Fiat startede tilbage i 1899 med grundlæggelsen af Fabbrica Italiana Automobili Torino, også forkortet Fiat. Virksomheden har en mere end 120 års tradition for at designe og producere mini- og små biler, hvoraf mange er blevet ikoner for hele generationer. Med mere end 1,3 million enheder solgt over hele verden hvert år er mærket primært fokuseret på funktionalitet, nemme køreegenskaber, at være prisattraktive og energieffektive, samtidig med at der sigtes efter et unikt design og innovative løsninger.

Fiat er en del af Stellantis, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Stellantis’ bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS Automobiles, Fiat, Fiat Professional, Jeep, Lancia, Maserati, Opel, Peugeot, Ram og Vauxhall.

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Pressechef 21725172

Fiat Danmark
Hovedvejen 208
2600 Glostrup
Danmark