Gå til indhold
Fiat 500 “la Prima"
Fiat 500 “la Prima"

Pressemeddelelse -

Prebooking af elektrisk Fiat 500 er åbnet

Nu er det muligt at prebooke den nye Fiat 500. Introduktionsudgaven hedder “la Prima” og er en yderst veludstyret cabriolet-bybil med en rækkevidde på hele 320 km (WLTP).

Den første udgave af den helt nye, helt elektriske Fiat 500 kan nu prebookes af danske købere på www.fiat.dk. Bybilen, der blev præsenteret 3. marts, kommer i første omgang i udgaven “la Prima”. Den er ikke bare den første men også en ualmindeligt veludstyret variant, der som standard kommer med udstyr, som normalt er forbeholdt langt større bilklasser. Ved at skrive sig op og indbetale et depositum på 5.000 kr. – som bliver refunderet – bliver man blandt de første, der får mulighed for at bestille Fiat 500 “la Prima”, og kun de første 500, der indbetaler depositum, vil kunne købe den med et særligt emblem med teksten “la Prima 500e – Danmark – 1 af 500”.

Lang rækkevidden og højt niveau af autonom kørsel

Batteriet i 500 “la Prima” er på 42 kWh, hvilket giver en rækkevidden på 320 km (WLTP) og helt op til 400 km ved bykørsel, og den kan hurtigoplades med op til 85 kW. Som standard kommer den med de 3 køreprogrammer Normal, Range og Sherpa. ‘Normal’ giver en køreoplevelse, der minder om en konventionel bil. ‘Range’ giver en hårdere deceleration, når man løfter foden fra speederen, og gør det stort set muligt at køre bilen uden at flytte foden. ‘Sherpa’ ændrer ved en række indstillinger i bilen for at reducere forbruget af strøm og maksimere rækkevidden. En række avancerede systemer er også standard og betyder, at 500 “la Prima” som den første bil i sin klasse lever op til autonom kørsel på niveau 2 efter den internationale standard for autonom kørsel, der er udgivet af SAE International. “la Prima” har bl.a. intelligent adaptiv fartpilot, der bremser og accelererer baseret på omgivelserne, vognbanecentrering, der holder bilen i midten af vognbanen, og intelligent hastighedskontrol, der aflæser hastighedsgrænserne og kommer med en hastighedsanbefaling.

Moderne opkoblingsløsninger

Designet er blevet skarpere og bringer den nye Fiat 500 ind i det nye årti, men selvom bilen er ny fra ende til anden, er den klassiske 500-charme og udtrykket bibeholdt inde som ude. Forrest på bilen er Fiat-logoet erstattet med et 500-logo, og 500-loget bag på bilen har den lille, elegante detalje, at det sidste nul også er et ‘e’. 500 “la Prima” er den første model med det nye infotainmentsystem Uconnect 5, der betjenes via en 10,25’’ HD-touchskærm. Systemet kan parres trådløst med smartphones, opretter lynhurtigt forbindelse og indeholder en lang række avancerede opkoblingsløsninger – bl.a. mulighed for at komme i kontakt med en servicemedarbejder i tilfælde af nedbrud eller uheld, men også for at styre opladningen, finde bilen, indstille klimaanlægget eller tjekke bilens forskellige parametre fra en smartphone.

Ladeboks og sikkerhedssystemer med i prisen

Fiat 500 “la Prima” er den første elektriske cabriolet med fire sæder, og kommer helt særligt med en Easy Wallbox, der kan forbindes til et almindeligt stik uden behov for en installatør og lade med 3 kW, men boksen kan også forbindes til et kraftstik af en professionel installatør, hvilket bringer effekten op på 7,4 kW. Dermed kan man oplade 500 “la Prima” hjemme på blot 6 timer. Desuden har den fuld LED-forlygter, sæder beklædt med læderoptik, varme i forsæderne, 17’’ alufælge og krombeklædte indsatser på vinduer og sidepaneler. Den har også en lang række sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse, bakkamera med dynamiske navigationslinjer, lysassistent, vognbanekontrol og elektrisk håndbremse. Alt det inklusive levering, en af tre farver og et mode-3-kabel til opladning fra offentlige ladestandere fås for 289.990 kr. og kan altså nu prebookes på www.fiat.dk. Det refunderbare depositum kan indbetales indtil 6. juni 2020.

Se video med den nye Fiat 500 “la Prima".

Emner

Kategorier


Fiat startede tilbage i 1899 med grundlæggelsen af Fabbrica Italiana Automobili Torino, også forkortet FIAT. Virksomheden har en mere end 120 års tradition for at designe og producere mini- og små biler, hvoraf mange er blevet ikoner for hele generationer. Med mere end 1,3 million enheder solgt over hele verden hvert år er mærket primært fokuseret på funktionalitet, nemme køreegenskaber, at være prisattraktive og energieffektive, samtidig med at der sigtes efter et unikt design og innovative løsninger.

Fiat er en del af FCA, FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Koncernen driver 102 produktionsfaciliteter og 46 R&D-centre samt er til stedet igennem forhandlere og distributører i mere end 135 lande.

FCAs bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, FIAT, FIAT Professional, Jeep, Lancia, Ram og Maserati. Koncernens forretninger omfatter også Mopar (automobildele og service), Comau (produktionssystemer) og Teksid (jern og støbegods).

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Pressechef 21725172

Fiat Danmark
Hovedvejen 208
2600 Glostrup
Danmark