Pressemeddelelse -
Comfort Hotel Xpress CPH skifter navn til First Hotel Østerport
- Hotellet har en lang og spændende lokalt forankret historie, og det er derfor kun passende at gå tilbage til navnet Østerport. Rent forretningsmæssigt har hotellet også et uudnyttet potentiale, og vi glæder os til at være med til at bringe First Hotel Østerport tilbage som en væsentlig spiller på hotelmarkedet i hovedstaden, siger direktør i First Hotels Helge Krogsbøl.
Et led i den indsats er bl.a. en komplet renovering af et større antal værelser, lige som resten af hotellet også opdateres med nye møbler og andet interiør, bl.a. til forskellige loungeområder.
- Vi er rigtig glade for at blive en del af First Hotels, fordi kæden har en ambition om at løfte hotellet op på et højere niveau og sikre det den position, det fortjener, siger hoteldirektør Bente Brydegaard Johansen.
Det nye First Hotel Østerport er et gammelt københavnerhotel med en lang og interessant historie bag sig. Dele af barakker opført under krigen overlevede som kollegieværelser op gennem 50’erne og kom endda også efter en renovering til at fungere som hotelværelser. Den nuværende hotelbygning stammer imidlertid fra 90’erne, hvor de gamle bygninger blev revet ned, og der blev bygget 170 nye værelser.
Op gennem 80’erne var hotellets restaurant kendt som en af byens bedste, og her blev senere hen flere af byens kendte kokke uddannet, bl.a. Bo Jacobsen og Vivi Schou.
Navneskiftet og dermed hotellets indtræden i First Hotels markeres ved en reception på Lucia Dag den 13. december. For at festligholde dagen og byde julen velkommen disker tv-konditor Mette Blomsterberg fra ”Det Søde Liv” op med julegodter og demonstrerer sine metoder.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
- Hoteldirektør Bente Brydegaard Johansen, 4040 5269, bente.b.johansen@firsthotels.dk
- Presseservice: Marie Boye, Conexia PR, 2271 0262, marie@conexiapr.dk
Emner
- Hotel-, restaurantvirksomhed
First Hotels er en av Skandinaviens ledende hotellkæde med 57 unikke hoteller med central beliggenhed i utvalgte byer i Norge, Danmark og Sverige.
Blandt hotellene finnes det prisbelønte First Hotel Grims Grenka i Oslo, First Hotel Reisen i Stockholm og First Hotel Skt. Petri i København, samt det anerkændte designhotellet First Hotel Avalon i Göteborg.
First Hotels blev etableret i 1993. Kæden er siden ekspanderet gennem opkøb af eksisterende hoteller samt nyetablering.
First Hotels målsætning er at tilbyde kvalitetsoplevelser og individuelt valg. Alle hotellerne er unikke i stil, atmosfære og indretning. First Hotels er den første skandinaviske hotelkæde, som har forpligtet sig til FNs Global Compact.
First Hotels blev etableret i 1993. Kæden er siden ekspanderet gennem opkøb af eksisterende hoteller samt nyetablering.
First Hotels målsætning er at tilbyde kvalitetsoplevelser og individuelt valg. Alle hotellerne er unikke i stil, atmosfære og indretning. First Hotels er den første skandinaviske hotelkæde, som har forpligtet sig til FNs Global Compact.