Pressemeddelelse -

First Hotels satser stort på Aalborg

First Hotel Europa bliver det nye navn for kongreshotellet ved Aalborg Kongres & Kultur Center, der blev opført i 2002. Hotellet er med 168 værelser et af Aalborgs største, og nu overtages hotellet af First Hotels-kæden, der i forvejen er indehaver af First Slotshotel Aalborg, der også skifter navn til First Hotel Aalborg. First Hotels bliver således størst i Aalborg:

- Aalborg er en meget attraktiv hotelby, og derfor har det været et naturligt skridt for os at komme til at stå endnu stærkere her, siger administrerende direktør i First Hotels Helge Krogsbøl og fortsætter: - De to hoteller supplerer hinanden godt. First Hotel Aalborg står meget stærkt i forhold til privatturisme fra Norge og Sverige, mens First Hotel Europa først og fremmest er et konferencehotel. Vi kan opnå en lang række synergier – blandt andet kan de to hoteller markedsføres sammen, og vi kan give tilbud på langt større ordrer med tilsammen over 300 værelser i byen.

Hotellet har også fået ny direktør. Det er den 37-årigeKuno Becker-Rasmussen, der er blevet headhuntet til direktørstolen. Han kommer fra en stilling som seniorplanlægger hos ISS og har de seneste år opnået bred erfaring på ledelsesplan fra forskellige servicevirksomheder i Danmark og i udlandet:

- Jeg glæder mig meget til det forestående arbejde, og jeg har en ambition om at indlede et tæt samarbejde med de øvrige aktører i byen med henblik på at udvikle Aalborg som hotelby. Aalborg står jo godt – både i forhold til privatturisme og erhvervsturisme. Vi ligger perfekt i forhold til Norge og Sverige og er et godt udgangspunkt for hele Nordjylland. Derudover er byen jo en af Danmarks mest attraktive kongresbyer med Aalborg Kongres & Kultur Center, en veldrevet og moderne lufthavn kun få kilometer fra centrum og en by, der summer af atmosfære og liv, pointererKuno Becker-Rasmussen, der allerede er tiltrådt hos det nye First Hotel Europa.

Han mener desuden, at First-kædens køb kun kan blive en fordel for hotellet: - Hotellet blev jo sidste år kåret til årets Choice-hotel i Skandinavien. Samtidig er First Hotels de seneste år flere gange blevet kåret til årets hotelkæde, så der er ingen tvivl om, at begge parter har gjort en masse ting rigtigt. Det skal vi lære af og herved løfte hotellet til et endnu højere niveau, slutter han.

Overtagelsen markeres med en reception for samarbejdspartnere, kunder og venner af huset tirsdag den 25. oktober. 

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Emner

  • Hotel-, restaurantvirksomhed

First Hotels er en av Skandinaviens ledende hotellkæde med 57 unikke hoteller med central beliggenhed i utvalgte byer i Norge, Danmark og Sverige.

Blandt hotellene finnes det prisbelønte First Hotel Grims Grenka i Oslo, First Hotel Reisen i Stockholm og First Hotel Skt. Petri i København, samt det anerkændte designhotellet First Hotel Avalon i Göteborg.

First  Hotels  blev  etableret  i  1993.  Kæden  er  siden  ekspanderet  gennem  opkøb  af  eksisterende  hoteller  samt  nyetablering. 
First  Hotels  målsætning er at tilbyde kvalitetsoplevelser  og  individuelt  valg.  Alle  hotellerne  er  unikke  i  stil,  atmosfære  og  indretning. First  Hotels  er  den  første  skandinaviske  hotelkæde, som har forpligtet sig til FNs Global Compact. 

First  Hotels  blev  etableret  i  1993.  Kæden  er  siden  ekspanderet  gennem  opkøb  af  eksisterende  hoteller  samt  nyetablering. 
First  Hotels  målsætning er at tilbyde kvalitetsoplevelser  og  individuelt  valg.  Alle  hotellerne  er  unikke  i  stil,  atmosfære  og  indretning. First  Hotels  er  den  første  skandinaviske  hotelkæde, som har forpligtet sig til FNs Global Compact. 

http://www.firsthotels.dk

 

Kontakt