Pressemeddelelse -

Nyt og bæredygtigt lys til Fiskeri- og Søfartsmuseets akvarier

På Fiskeri- og Søfartsmuseet ønsker vi at gå forrest i forhold til den grønne omstilling. Vi ønsker at bidrage til et mere etisk og bæredygtigt akvariehold og at give vores gæster de bedst mulige betingelser for at opleve havets dyreliv. På denne baggrund ansøgte vi Norlys Vækstfond om en donation til RGB LED-lamper. Ved hjælp af donationen på 178.000 kr. har vi haft mulighed for at skifte lamper i en del af vores akvarier.

Dette giver både bedre forhold for dyrene, sparer energi og en bedre gæsteoplevelse.

I det nye lys er der flere farver, hvilket gør, at vores dyr også meget nemmere kan afkode hinandens farver. Derved får de bl.a. bedre mulighed for at se parringsdragt og opfange stress hos hinanden. De nye lamper gør det muligt at skabe mørke områder i akvariet, hvor dyrene kan finde ro. Når vi imødekommer dyrenes naturlige behov, øger vi også deres trivsel.

Tak til Norlys Vækstfond for sponsorat.

Emner

  • Bibliotek, museum

Som Danmarks museum for havet, vil vi spille en aktiv rolle i fællesskabet vej mod en mere bæredygtig verden.
Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.

Kontakt

Merete Jankowski

Pressekontakt Direktør 60923681