Pressemeddelelse -

Spar på vandet og spar på pengene – nyt projekt sænker vandforbruget betydeligt

Fælles pressemeddelelse: Odense Kommune og Damixa:

Et samarbejde mellem By- og Kulturforvaltningen i Odense og Damixa har givet et mindre vandforbrug i Jobcenter Odense og børnehaven Næsbyhovedgård. Der kan spares både på vandforbruget og det varme vand, hvilket betyder bedre miljø og store besparelser på udgifterne til vand og energi.

Pengene fosser ned i afløbet, når vi tænder for det varme vand. Men det er der råd for. Et nyt projekt udført af By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune og Damixa viser, at både private, institutioner og virksomheder vil kunne spare betydeligt på vandet og bundlinjen.

Projektet blev afviklet fra januar til april på Jobcenter Odense og børnehaven Næsbyhovedgård med en otte ugers kontrolperiode af de eksisterende vandhaner efterfulgt af otte ugers test med Damixas nye, danskdesignede og miljøvenlige armaturer.

Resultatet var en besparelse på henholdsvis 26 og 29 procent i vandforbrug og hele 33 og 32 procent mindre varmt vand.

- Først og fremmest glæder jeg mig over de flotte resultater, som projektet har opnået. Der er et stort potentiale for både økonomien og miljøet. For det andet vil jeg gerne rose det gode samarbejde mellem forvaltningen og Damixa. Det er et stærkt eksempel på Smart City i praksis, når vi bruger hinanden og den moderne teknologi til at finde nye løsninger, der kommer både borgerne og byen til gavn, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind.

Mindre vandforbrug giver bedre miljø og økonomi
Selvom Odense har relativt lave priser på vand og energi i forhold til andre byer, så er den potentielle besparelse fortsat markant. Alene i jobcenteret kan en udskiftning af 17 vandhaner give en besparelse på 10.000 kroner om året, hvilket betyder, at investeringen er tilbagebetalt på under to år.

Hvis dette tænkes bredt ud til alle kommunale bygninger og institutioner, bliver besparelsen meget stor. I byer med højere priser på vand og energi end Odense, vil tilbagebetalingstiden være langt kortere.

- Det er fantastisk, at vi i et tæt, lokalt samarbejde kan være med til at bruge energien fornuftigt og holde omkostningerne nede i vores egen kommune. Testen har givet os værdifuld viden – både ved at dokumentere miljøeffekten, men også ved at vise, at et energirigtigt valg ikke medfører tab af komfort, siger Ole Sander, der er adm. direktør i Damixa, og fortsætter:

- Resultaterne viser, at vi med denne tekniske løsning kan hjælpe med at veksle det varme vand til varme hænder. En stor ejendomsportefølje giver potentiale for besparelser i millionklassen, så det er en milepæl, at vi nu har fået beviser for præcis, hvor stort potentialet er. Dermed bliver det også lettere for andre kommuner at kopiere projektet og opnå besparelser lokalt.

De nye armaturer findes naturligvis i flere varianter, og på Næsbyhovedgård er der således installeret berøringsfri armaturer, som både sikrer et lavere vandforbrug og en større hygiejne blandt børnene.

Foreløbigt har projektet kun beskæftiget sig med vandhaner, men potentialet er endnu større, hvis der også bliver installeret nye armaturer i f.eks. brusere.

- Jeg kunne godt forestille mig, at vi også måler effekten i en af vores idræts- eller svømmehaller, for her bør der endnu en gevinst at hente – for miljøet og for bundlinjen. Allerede nu er resultaterne dog så positive, at vi må have dem med på listen, når vi fremover skal prioritere i vores mulige miljøtiltag, siger Jane Jegind, der håber, at Damixa får spredt det gode budskab.

- Det er dejligt, når vi har dygtige lokale virksomheder, der kan gøre en forskel. Jeg forventer, at flere kommuner vil kigge nærmere på disse resultater, og så vil det forhåbentlig give Damixa mulighed for at byde ind med deres ekspertise og viden på området.

Frem mod 2017 investerer Odense Kommune 225 millioner kroner i energirenoveringer. I løbet af de næste 15 år vil investeringen være tjent ind igen gennem færre udgifter til el, vand og varme.

Kontakt
Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, tlf. 20 91 10 31
Ole Sander, adm. direktør Damixa (fanges via Liza Andersen, tlf. 31 58 78 88)

Related links

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • danskdesign
  • fmmattsson
  • damixa
  • mora
  • energi
  • vandbesparelse
  • koldstart
  • kundecase
  • børnehave
  • vandhane
  • funktionel
  • innovation

Ostnor, der er Nordens førende producent af blandingsbatterier, sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Ostnor købte i 2014 danske Damixa. Damixa blev grundlagt i 1932 og har siden produceret danskdesignede vandhaner på fabrikken i Odense. Virksomheden er den førende leverandør på det danske marked for blandingsbatterier og bruseløsninger og dækker de fleste behov til husholdningsbrug og offentlige bygninger. I 2014 omsatte Ostnor for ca. 1 mia. SEK og havde ca. 600 ansatte. Aktiviteterne er samlet i Mora i Sverige, hvor også hovedkontoret ligger.

Kontakt

Henrik Haislund Rasmussen

Pressekontakt Marketing Manager 29762074

Relateret materiale