Pressemeddelelse -
Nyt bøjeligt stativ til Iphone og iPod Touch samt ny version af Gorillacam applikation til gratis download
Innovativt kamerastativ til IPhone og iPod Touch
Joby, virksomheden bag det kendte fleksible kamerastativ Gorillapod, lancerer nu Gorillamobile til iPhone 3G/3GS og Gorillamobile til iPod Touch. Stativets ben er udstyret med en fleksibel kugleledskonstruktion der gør, at det kan monteres praktisk talt hvor som helst (dørhåndtag, lygtepæl, cykelstyr etc.). Dette giver helt nye muligheder, når det gælder placering af Iphone eller iPod for fotografering, videoindspilning eller filmfremvisning.
Joby lancerer også en ny version af det populære Gorillacam, en gratis Iphone-applikation, der giver Iphones indbyggede kamera nye funktioner, f.eks. selvudløser, intervalfotografering og hurtig serieoptagelse. Den nye version byder desuden på 4x zoom og billedstabilisering. Applikationen er til dags dato blevet downloadet 1,5 millioner gange og er gratis og tilgængelig via Iphone App Store.
Der medfølger to selvklæbende klips med stor klæbeevne samt en universal kamera-adapter, så Gorillamobile kan bruges med alle typer håndholdte enheder, f.eks. mobiltelefon, mini videokamera, GPS, MP3-afspiller eller digitalkamera.
Pris og levering
Gorillamobile til iPhone 3G/3GS og Gorillamobile til iPod Touch vejer 63 gram og er 15 centimeter lange. De forventes at være i handlen i løbet af april 2010 til en vejl. pris på DKK 270,-
Joby blev grundlagt i 2005 og ligger i San Francisco, og firmaet er i dag blandt de førende inden for design, udvikling og markedsføring af innovative elektronikprodukter til hjemmet. I 2006 revolutionerede firmaet markedet for kameratilbehør med lanceringen af Gorillpod fleksible stativer, og firmaet fortsætter nu med at omdefinere branchen med Gorillamobile og Gorillatorch. Se mere på www.joby.com
Emner
- Biograf, film, fotografi
Kategorier
- gorillamobile
- gorillapod
- joby
- iphone
- ipod
- stativ
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Pentax, Casio, Kodak og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi SanDisk, Tamron, Tamrac, Velbon, Metz, Jobo, Steiner, Swarovski, Hähnel, Lensbaby, Hoya, Kenko, Nissin, LensPen og DustAid. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus.