Pressemeddelelse -

Erfaringer fra andre Fødevarebanker giver ny viden om frivillighed

Det seneste år har FødevareBanken sammen med FødevareBankerne i Estland og Litauen arbejdet på et projekt, der samler viden og best practices for arbejdet med frivillige i fødevarebanker. Projektet blev søsat og støttet økonomisk af Nordisk Råd.

Under projektet har frivilligkoordinatorer fra de litauiske, estiske og danske fødevarebanker analyseret deres best practices for frivilligledelse gennem organiserede studiebesøg og forskning. Resultaterne er blevet offentliggjort i en rapport med en række guidelines til frivilligledelse i fødevarebanker, samt præsenteret ved en afsluttende konference i Vilnius den 27. juni 2019.

Først os fremmeste fortæller rapporten, at ejerskab er vigtigt for den enkelte frivillige. De skal have muligheden for at tage ejerskab over deres arbejde og bidrage til organisationen på en måde de selv finder værdig. Det betyder dog ikke at de frivillige skal have komplet frie rammer.

”Når man stiller skarpe rammer op for de frivillige til at navigerer frit indenfor, sikrer man også, at man ikke skal sætte en stopper for et frivilligt drevet initiativ midt i processen, fordi det bevæger sig væk fra hvad den frivillige har bemyndigelse til at gøre” siger Marie Ulldahl, der er projektleder i FødevareBanken i Danmark.

Derudover fortæller de Guidelines, der udarbejdet også om vigtigheden i at arbejde med de frivillige på samme måde som man arbejder med medarbejderne. Der skal simpelthen være lige rettigheder for de frivillige og medarbejderne i en organisation. Det betyder samme fordele i arbejdssammenhæng. Det gælder alt fra arbejdstøj, sikkerhedssko, kurser, fri frokost, pladser i bestyrelsen, differentierende opgaver i organisationen, arbejdsmiljørepræsentant osv. Hvis man behandler frivillige med samme respekt som medarbejderne vil man også som organisation få samme arbejdsindsats og loyalitet tilbage.

Sidst men ikke mindst er diversitet i frivilligsammensætningen også vigtig, det har alle tre fødevarebanker erfaret. Diversitet i et frivilligmiljø skaber dynamik hos de frivillige, dog har alle tre fødevarebanker svært ved at tiltrække mange forskellige mennesker som frivillige.

I den Estiske og Litauiske fødevarebank har de mange unge, og høj udskiftning i frivilliggruppen. De arbejder begge på at blive stærkere til at rekruttere ældre og mere stabile frivillige. I den danske fødevarebank er det omvendt, her er 80% af de frivillige pensionerede mænd, som gerne bliver i fødevarebanken i flere år ad gangen. Her er udfordringen at få tiltrukket flere unge frivillige.

Hele rapporten kan læses her http://www.maistobankas.lt/sites/default/files/Nordic%20recommendations%20final.pdf

Emner

  • Erhverv

FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Det kæmper vi for at ændre.

Kontakt

Rebecca Rasmussen-Kihl

Pressekontakt Kommunikation og presse 60 11 16 45

Christian Lunøe

Pressekontakt Kommunikation og presse 26441701