Gå til indhold
Udtalelse fra Ford Motor Company vedrørende påståede jobnedskæringer

Nyhed -

Udtalelse fra Ford Motor Company vedrørende påståede jobnedskæringer

Køln, Tyskland, 4. september 2018 – Over weekenden har der været flere artikler, der spekulerer i, at Ford vil afskedige op til 24.000 medarbejdere – 12 procent af Fords globale arbejdsstyrke, som følge af virksomhedens omstrukturering.

Vi har gjort det klart, at disse spekulationer om nedskæringer er baseret på tredjeparts rapporter, og at oplysningerne ikke kommer fra Ford Motor Company. Ford kommenterer ikke på spekulationer.

Ved andet kvartals regnskab i juli fastslog vi, at vores europæiske del af virksomheden kræver en større omstrukturering for at kunne møde vores langsigtede mål.

Vi er fuldt fokuseret på at nedsætte omkostninger og gennemføre effektiviseringer af vores produktprogrammer for at sænke produkt- og materialeomkostninger samt kapitalintensitet i Europa. Det arbejde er undervejs og accelererer vores præstationer nu, samtidig med, at vi adresserer de lavpræsterende dele af vores virksomhed for at sikre en bæredygtig og rentabel forretning i fremtiden.

Med hensyn til vores portefølje har vi lige nu det stærkeste modelprogram i Europa. Mens vi regelmæssigt vurderer vores fremtidige produktplaner, på baggrund af kundepræferencer og trends, er der på nuværende tidspunkt ingen ændringer.

Hvad angår Mondeo, vil modellen forsat være en vigtig del af vores produktportefølje i Europa. Vi har planlagte opgraderinger til Mondeo senere i år, som blandt andet inkluderer nye motorer samt ud- og indvendige interiøropdateringer såvel som forbedringer af Mondeo Hybrid-serien. Mondeo fortsætter med at tilbyde en fantastisk køredynamik, førende teknologier og konkurrencedygtige priser for både virksomheder og familier.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.