Nyhed -

Forenede Care har gjort hverdagen grønnere med bionedbrydelige rengøringsmidler

Råolie, mikroplastik og CO2 er ikke godt for hverken mennesker, dyr eller miljø. Derfor tog omsorgsvirksomheden Forenede Care for et år siden beslutningen om at gøre sin del for en grønnere verden. Virksomhedens brug af konventionel rengøringskemi er blevet erstattet af 100% bionedbrydelige rengøringsmidler. Og nu er det grønne regnskab gjort op.

I midten af 2019 blev beslutningen om at overgå til grønne rengøringsmidler taget og herfra er det gået stærkt. Siden udfasningen af den konventionelle rengøringskemi har det private omsorgsselskab Forenede Care sparet miljøet for 71 kg. råolie, 41 kg. plastik og 224 kg. CO2. Og det bliver selskabet ved med år efter år.

Adm. direktør hos Forenede Care, Stine Louise Eising von Christierson fortæller: ”Nej, vi redder ikke verden med grønne rengøringsmidler. Og det står heller ikke alene. Vi arbejder også aktivt på at mindske vores klimaaftryk ved at minimere madspild og skrue op for økologien. Men som virksomhed bør vi gå foran som det gode eksempel for at fremme en miljømæssig ansvarlighed. Det er en del af FNs verdensmål, og det koster os ikke mere end brug af traditionelle rengøringsmidler.”

De grønne/bionedbrydelige rengøringsmidler er lidt dyrere end de konventionelle, men da man skal dosere med en mindre mængde, har udgiften været uændret for Forenede Care A/S.

Rengøringsmidlerne har en international cradle-to-cradle-certificering (vugge-til-vugge), hvilket betyder, at produkterne produceres bæredygtigt, ikke testes på dyr og nedbrydes som biologisk næringsstof.

Produkterne er dog ikke kun miljø- og dyrevenlige. Også de medarbejdere og borgere der er i berøring med rengøringsmidlerne, bliver sparet for sundhedsskadelige stoffer, der ofte findes i traditionel rengøringskemi. Det drejer sig fx om sosu-medarbejderne på Forenede Cares plejecentre, der udfører meget rengøring for de ældre.

Annette Jellesmark, kvalitetschef hos Forenede Care siger: ”Kvalitetsarbejdet handler om at komme hele vejen rundt og se det fulde billede. Cradle-to-cradle-certificeringen sikrer, at der ikke er giftige stoffer, som påvirker arbejdsmiljø for medarbejderne og indeklimaet for borgerne. Så jeg er glad for, at vi med de her produkter tager helheden i betragtning, så det kommer både mennesker og miljø til gavn.”

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • health care
  • klima
  • rengøring
  • velfærd
  • plejecenter
  • ældrepleje
  • velfærdsydelser
  • forenede care
  • privat aktør

Relateret materiale

  • Nyt slogan til Forenede Care A/S

    Med hjertet i centrum. Det er Forenede Cares nye slogan. Sloganet blev foreslået af en ansat hos Forenede Care efter en konkurrence, hvor alle medarbejdere kunne komme med deres egne forslag.

  • Forenede Care udnævner ny erfaren direktør

    Pleje- og omsorgsvirksomheden Forenede Care A/S, som blandt andet driver tre plejecentre i Danmark, starter 2017 ud med at udnævne en kyndig person til at varetage funktionen som administrerende direktør.

  • Forenede Care er med i kampen mod madspild

    I sommeren 2019 gik Forenede Care for alvor ind i kampen mod madspild, da selskabet satte et projekt i gang med at veje den overskydende mad. Det gav pote allerede efter den første måned, hvor madspildet blev halveret.

  • Økologi på menuen på Langagergård Plejecenter

    På kun et år er det lykkedes køkkenchefen Julien Wincentz Risbourg på Langagergård Plejecenter at omlægge over halvdelen af centerets madproduktionen til økologiske råvarer. Det har nu udløst det statskontrollerede Økologiske Spisemærke i sølv. Det Økologiske Spisemærke i sølv kan opnås af spisesteder, der kan dokumentere at de økologiske føde- og drikkevarer udgør 60-90%.