Pressemeddelelse -

Historisk dag: De første coronastik på Langagergård Plejecenter

Det er gråt og blæsende i Karlslunde, men der er lys og håb indenfor på Langagergård Plejecenter. De første beboere modtog i dag den længe ventede corona-vaccine.

”Ja, det gjorde jo ikke ondt” siger Ingelise lige efter den lille kanyle blev trukket ud.Både Greves borgmester, Pernille Beckmann (V) og lokalpressen er til stede, da beboeren Ingelise på 78 år får sat nålen i overarmen.

Ingelise har boet på Langagergård Plejecenter siden februar 2020. ”Jeg nåede jo kun lige at flytte ind inden det hele lukkede ned.” Fortæller Ingelise.

Forenede Care, der blandt andet driver Langagergård Plejecenter, valgte at lukke alle selskabets plejecentre for besøg den 12. marts. Herefter har der været skiftende besøgsrestriktioner i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer.

Efter kanylen blev trukket ud kunne centerchef Louise Wesselhoff overdrage den lille ampul til en repræsentant fra Greve Museum som historisk artefakt.

Louise Wesselhoff siger: ”Vi glæder os til at vende tilbage til en hverdag, hvor Langagergård igen summer af liv og aktivitet. De seneste 9 måneder har været ret stille her i cafeen. Vores aktivitetsmedarbejdere har hygget med beboerne rundt om på afdelingerne, så vi har fået det bedste ud af tiden. Men det bliver så dejligt, når vi kan vende tilbage til den kendte hverdag.”

Ingelise glæder sig især til at få besøg af sit barnebarn, der selv er sårbar overfor sygdom. ”Vi er begge interesserede i slægtsforskning, så det bliver spændende.” Siger Ingelise.

 Fakta
Næsten alle 85 beboere på Langagergård Plejecenter har takket ja til vaccinen mod corona-virus.
Også beboerne på Lokalcenter Bøgeskovhus, som Forenede Care driver for Aarhus Kommune, bliver tilbudt vaccine den 27. december 2020.

Vaccinen ankom med ambulance om formiddagen og var klar til blive givet en lille time senere.

Sygeplejerske, Helle Thomsen og centerchef, Louise Wesselhoff, sørger for at registrere alle beboerne, der modtager vaccinen.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • rehabilitering
  • omsorg
  • health care
  • privatisering
  • ældre
  • corona
  • velfærd
  • greve
  • ældreplejen
  • plejecenter
  • ældrepleje
  • forenede care

Forenede Care - med hjertet i centrum.
Forenede Care tilbyder mange former for pleje på vegne af private, kommuner og regioner i Danmark. Vi er tryghedsskabende, kvalitetsbevidste, imødekommende og innovative. Og vores mission er klar: At tilbyde behandling, pleje og omsorg til alle danskere, fra deres aktive arbejdsliv til deres sidste år. Forenede Care sætter mennesket i centrum og søger at sikre borgerne en hverdag, hvor der lyttes til deres behov, og hvor borgerne har en høj grad af selvstændighed, indflydelse og frihed. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Coronasmitte: Forenede Care frabeder sig besøg på sine plejecentre

    ​Som konsekvens af myndighedernes anbefalinger lukker Forenede Cares plejecentre for alle pårørende-besøg.
    ”Det er en naturlig beslutning for os at passe ekstra godt på vores ældre i øjeblikket, for de er særligt udsatte og sårbare. Derfor frabeder vi os alle besøg”. Siger adm. direktør Stine Louise Eising von Christierson. ”Vi har ligeledes lukket vores cafeer og lukket ned for alle udefrakomm

  • Uanmeldt tilsyn giver endnu en gang topkarakter til Langagergård

    Medarbejderne på Langagergård plejecenter kan gå glade og tilfredse på sommerferie, efter Greve Kommune har givet dem topkarakter ved det årlige tilsyn. “Vi har fundet den rette balance mellem dokumentation og omsorg,” udtaler centerchef

  • Udbuddet om Langagergård Plejecenter skal gå om

    Omsorgsselskabet Forenede Care A/S har drevet Langagergård Plejecenter siden centeret blev bygget i 2012, fik i 2017 forlænget kontrakten og vandt udbuddet i 2021. Men det seneste udbud bliver nu annulleret, da Attendo A/S har indgivet klage over processen for udbuddet. Udbuddet skal gå om. Adm. direktør i Forenede Care, Stine Louise Eising von Christierson, ærgrer sig, men er fortrøstningsfuld.

  • Regeringens sommerpakke bragte gode oplevelser til de ældre fra Langagergård Plejecenter

    Beboerne på Langagergård Plejecenter blev forkælet med natur- og dyreoplevelser, da der blev arrangeret udflugtsture for alle interesserede. Midlerne til turene stammer fra en pulje, der skulle dække dagsture til ældre på plejecentre. Puljen blev udmeldt fra regeringen i juni fordi plejehjemsbeboere over længere tid har været afskåret fra besøg og socialt samvær grundet covid19.