Pressemeddelelse -

Østdanmark opruster på neuroområdet

Forenede Care Neuro skal ansætte ti nye medarbejdere herunder en neurolog, der skal styrke behandlingen af personer med hjerneskade. “Vi vil være de førende, og vi vil gøre en forskel for de her borgere,” siger centerchef

I løbet af første del af 2023 vil Forenede Care Neuro, der driver neurorehabiliteringscenteret Ringstedhave, ansætte ti nye medarbejdere, herunder en neurolog, der skal styrke behandlingen og servicen af borgere med hjerneskade. Den større oprustning skyldes, at efterspørgslen efter specialiseret rehabilitering er stigende og vi oplever et behov hos både kommuner og borgere. Det fortæller Mette Iben Hjorth, der er centerchef hos Forenede Care Neuro.

“De små kommuner har ikke forudsætningerne for at give specialiseret behandling, fordi det drejer sig om så relativt få borgere. Det er der Forenede Care Neuro kommer ind i billedet. Vi har ekspertisen og den afgørende viden, og så arbejder vi med det specialiserede område hver eneste dag,” udtaler centerchefen.

For fem år siden startede Forenede Care Neuro, Ringstedhave ud med at have seks sengepladser til borgere med behov indenfor det specialiserede neuroområde for at imødekomme behovet fra særligt de sjællandske kommuner. Men Ringstedhave har haft så stor succes med deres helhedsorienterede behandling af personer med hjerneskade, at de i dag er oppe på 20 sengepladser og fire højt specialiserede botræningspladser til unge. Og nu står Forenede Care Neuro altså igen overfor en større oprustning.

“Vi har nogle virkelig engagerede medarbejdere, der har bred erfaring indenfor neuroområdet. Og de brænder for det. Vi vil være de førende, og vi vil og ud at gøre en forskel for de her borgere,” siger Mette Iben Hjorth, der mener, at det behov, Forenede Care Neuro i øjeblikket oplever, blandt andet skyldes et større fokus på borgernes behov, rettigheder og muligheder, når det kommer til behandling på det specialiserede område.

Bedre rådgivning, ambulante tilbud og åbning til regionerne

I øjeblikket er Forenede Care Neuro i gang med at rekruttere en neurolog, der dermed vil give organisationen en behandlingsansvarlig læge fast ansat. Det betyder, at regionerne snart kan henvise til sygehusbehandling hos Forenede Care Neuro, Ringstedhave.

“Med en neurolog vil vi kunnehøjne kvaliteten af rehabilitering for den enkelte borger, fordi vi kan hjælpe dem endnu tidligere Det betyder også, at vi kan spare borgerne for flytninger. Det er enormt positivt, fordi vi ved, at der sker et funktionstab ved de her flytninger, der kan være ret hårde for borgerne,” fortæller Mette Iben Hjorth.

Oprustningen betyder også, at Forenede Care Neuro fremover kan tilbyde mere ambulant behandling og komme ud og supervisere i kommunerne på borgerniveau. Og så vil der blive bedre mulighed for, at borgere kan komme udefra og modtage træning lokalt på Ringstedhave.

Blandt de andre nye medarbejdere vil man finde både fysioterapeuter og ergoterapeuter men også socialrådgivere, der sammen med neuropsykologer skal hjælpe med at give borgere med hjerneskade den helt rette behandling, når de for eksempel kommer i kontakt med jobcenteret. Desuden vil de nye ansættelser give plads til mere forskning, der skal sikre, at Forenede Care Neuro hele tiden arbejder ud fra nyeste og bedste viden fra området.

I øjeblikket arbejder omkring 90 medarbejdere med det specialiserede neuroområde hos Forenede Care Neuro, og kan dermed tilbyde skræddersyede behandlingsforløb til alle borgere med alle typer hjerneskader.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • neurologi
  • rekruttering
  • ringstedhave
  • forenede care

Regions

  • Ringsted

Fordi der der forskel

I Forenede ved vi, at ikke to mennesker er ens, og at det, der virker for én,
ikke nødvendigvis virker for en anden. Derfor tager vi altid udgangspunkt
i den specifikke situation og skaber en løsning, der passer præcist til den
enkelte. Det gælder vores kunder såvel som vores medarbejdere.

Mange ting er forandret i vores virksomhed, siden den blev etableret i
1959. Men én ting er uændret – og sådan bliver det ved med at være:
Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og ser forskellene
og de forskellige behov. Det er dét, der gør os til Forenede.

Kontakt

Mie Jusjong

Kommunikations- og marketingkoordinator 23205634 Mies linkedinprofil

Relateret materiale