Blogindlæg -

Bag kulisserne på et influencer-samarbejde

Forever har samarbejdet med Mirelle Stoor @designbymirelle siden 2017, og da kæresten Mattias Harju oprettede sin Instagramprofil @designbymatte to år efter, begyndte vi at lave fælleskampagner med influencer-parret. Vi besøgte dem i deres Instagram-venlige hjem i Björkbacka lige uden for Strömsholm til et interview ... og for at snuse lidt bag kulisserne.

Hvordan fungerer et samarbejde?

Når vi er enige om honoraret, planlægger vi, hvad samarbejdet skal omfatte. Først tester vi produkterne i en periode, derefter planlægger vi hvilket indhold, der skal laves. Vi får enten et færdigt oplæg fra kunden, eller også udarbejder vi det sammen. Det er meget forskelligt og afhænger af kunden. Somme tider har vi helt frie hænder, og somme tider har kunden en klar vision for opgaven.

Vi køber vi rekvisitter, før vi begynder at fotografere. Hvis vi selv skal være med på billedet, styler vi os selv først og derefter motivet. Som regel fotograferer vi, før vi skriver teksterne for på den måde at få følelsen fra billederne med. Efter fotograferingen udvælger vi de bedste billeder til redigering. Så sendes materialet til godkendelse hos kunden, før vi offentliggør billederne på vores kanaler. Tilbage står det administrative arbejde med statistik, fakturering og mail-korrespondance med kunden.

Har I mange fællesprojekter, som for eksempel med Forever?

Vi har lavet flere fællesprojekter, der har fået enormt meget ros. Vi synes, det er rigtig sjovt, og kunden oplever stor merværdi ved at blive markedsført på begge vores kanaler.

Hvad gør I, hvis I mangler inspiration?

Vi brainstormer med hinanden herhjemme hele aftenen, ha-ha! Pinterest er fantastisk til kreativ inspiration. Vi søger også inspiration på den platform, vi arbejder på, Instagram. Og så bruger vi meget tid på at researche selve platformen – den er meget omskiftelig, og man skal følge godt med.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • nutrition
  • forever

Kontakt

Petra Glisic

Pressekontakt Business related questions Scandinavia +46317278089

Relateret materiale