Blogindlæg -

Dyrk din egen ALOE VERA

Aloe vera-planten er nem at dyrke selv, også for dig, der ikke har grønne fingre. Så hvorfor ikke berige dit hjem med denne stilfulde indretningsdetalje. Alt, hvad du behøver, er en stor krukke, pottemuld, spagnum, grus, eventuelt lecanødder og et Aloe vera-skud til at plante.

PLANTNING

1. Læg et lag grus eller lecanødder i bunden af krukken som dræn.

2. Fyld krukken halvt op med pottemuld og resten med beriget spagnum.

3. Plant Aloe vera-skuddet midt i krukken, og dæk det med jord til dér, hvor bladene begynder.

4. Undlad at vande planten i ca. to uger. Det får rødderne til at vokse, og derefter begynder du at vande lidt. 

OMPLANTNING

1. Sæt din Aloe vera-plante et solrigt sted, i et hjørne med masser af lys eller på altanen.

2. Vand sparsomt omtrent hver anden uge.

3. Planten vokser normalt hurtigt, og der skyder sikkert små planter op rundt omkring den. Træk dem op, og plant dem i nye krukker, når de har nået en vis størrelse. En god tommelfingerregel er, at de skal være ca. fire cm høje, før du trækker dem op og planter dem om.

4. Planten formerer sig nemt, og snart har du en hel flok nye, små planter at passe. Det er vigtigt, at du frigør de små planter fra hovedplanten, så den kan fortsætte med at vokse i fred og ro.

Tip!

Om sommeren trives Aloe vera- planten godt udendørs i sol og læ. Men husk at beskytte den mod alt for meget regn, ellers risikerer du, at den rådner.

  • Tåler udtørring.
  • Tiltrækker sjældent skadedyr eller sygdomme.
  • Udskiller ilt og absorberer kuldioxid, hvilket gør den velegnet til at

    stå i soveværelset.

  • Klarer temperaturer på ned til 5°C, men så er det vigtigt, at du vander sparsomt. 

Forever- klassikeren

Aloe Vera Gelly – vores Aloe vera på tube.

Emner

  • Folkesundhed

Kontakt

Petra Glisic

Pressekontakt Business related questions Scandinavia +46317278089

Relateret materiale