Pressemeddelelse -

ForSea sætter fokus på inklusion og tilgængelighed med Solsikkesnoren

Personer med usynlige handicap, der tager færgen mellem Helsingør og Helsingborg kan fra 1. november 2021 bære Solsikkesnoren hvis de ønsker at signalere til medarbejderne og øvrige passagerer, at der kan være behov for ekstra tid, forståelse, tålmodighed eller hjælp på overfarten.

For personer med usynlige handicap, som for eksempel autisme, alzheimers, hjerneskade, ADHD, angst, PTSD mv. kan det være stressende eller belastende at være i ukendte omgivelser.

Derfor slutter ForSea sig nu, som den første virksomhed i branchen til Solsikkeprogrammet. I løbet af september og oktober træner ForSea medarbejderne til at vide hvordan de bedst sikrer, at personer med usynlige handicap og deres familier, får en god oplevelse på turen mellem Helsingør og Helsingborg

Solsikken er en løsning, der fortæller vores passagerer med usynlige handicap, samt deres familier, at de er velkomne hos os. Vi har trænet medarbejderne så de ved hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikken betyder og hvordan de bedst sikrer at en person, der vælger at bære Solsikken, får en god oplevelse. Inklusion og tilgængelighed for personer med usynlige handicap går hånd i hånd med vores mission om at binde mennesker og regionen sammen. Turen med færgen skal ikke være en forhindring for at rejse, fortæller Kristian Durhuus, CEO ForSea.

Solsikkesnoren sikrer, at personer med usynlige handicap og diagnoser ikke behøver forklare sig eller retfærdiggøre sine behov i situationer hvor angst, stress, forvirring eller behov for hjælp presser sig på.

Hos Videnscenter om Handicap er man begejstret for at ForSea sætter fokus på gæster med usynlige handicap:

Hvis man har et usynligt handicap giver det ro i maven at vide, at medarbejderne ved, hvad et usynligt handicap er og er trænet i at forstå og hjælpe dig, når man som kunde for eksempel rejser, er i ukendte omgivelser eller besøger steder som attraktioner, supermarkeder og hospitaler. Vi håber, at mange andre virksomheder vil lade sig inspirere af ForSea og tage Solsikken til sig, fortæller chef for Videnscenter om Handicap, Dorte Nørregaard.

Solsikkesnoren giver ingen særlige fordele. Den er et signal til medarbejderne om, at her er en person, der kan få brug for ekstra hensyn, tid, tålmodighed eller hjælp. Det er frivilligt, om man vil bære Solsikken. Solsikkesnoren udleveres gratis og uden spørgsmål i billetsalget.

Fakta

The Hidden Disabilities Sunflower er et globalt anerkendt symbol for skjulte handicap, skabt i 2016. The Hidden Disabilities Sunflower er en del af Hidden Disabilities Sunflower Scheme Limited, som er en privat virksomhed baseret i Storbritannien.

I 2016 blev Hidden Disabilities Sunflower designet og lanceret, da London Gatwick Airport spurgte "Hvordan kan vi identificere, at en af vores passagerer kan have et skjult handicap?". Til dette formål blev det første solsikkesymbol udviklet. De produkter, der er tilgængelige, er ikke til salg, men distribueres til dem, der har bedst brug for dem, og deres familier eller pårørende


For yderligere information:

ForSea CEO Kristian Durhuus: tlf: +45 51 52 04 28

Videnscenter om Handicap Centerchef Dorte Nørregaard, tlf: +45 40 92 27 64

Hidden Disabilities Sunflower Regional Director Stine Marsal, tlf: +45 53 77 43 45

Emner

  • Mad, drikke

Kategorier

  • usynligt handicap
  • solsikkeprogrammet

Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, bestående af de fem færger Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia

VIII. Færgerne er miljøvenlige og udstyrede med katalysatorer. Derudover er Aurora og Tycho Brahe begge konverterede til batteridrift, for en samlet

investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet investeringen med ca. 120 mio. SEK.

I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser. Dette svarer til 20% af de køretøjer,

som passerede Øresund1

i 2019. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 600 medarbejdere, som dagligt

arbejder for en sikker og effektiv forbindelse mellem Sverige og Danmark, med målsætningen om at gøre rejsen så behagelig som mulig og med målet

om at reducere CO2 med 65% sammenlignet med tidligere drift, som foregik uden batteridrift. Forbindelsen bidrager derudover til at skabe ca. 2.000

arbejdspladser i regionen. Kristian Durhuus er CEO for ForSea AB som ejes af investeringsselskabet First Sentier Investors.

1 Summen af overførte køretøjer på forbindelserne ForSea og Øresundsbron.

Kontakt