Pressemeddelelse -

Nu er der igen mulighed for spontane besøg på begge sider af Sundet

Nu er der igen mulighed for spontane besøg på begge sider af Sundet

Fra og med lørdag den 27. juni lemper Danmark sine restriktioner for rejsende med fast bopælfra Skåne-, Halland-, Blekinge-regionen i Sverige. ForSea intensiverer sejlplanenog åbner caféer og butikker på alle både.

Siden grænselukningen i marts har ForSea sejlet ca. 700 ture om ugen og været en vigtig del i transportkæden af såvel gods som pendlere. Med den seneste udmelding fra den danske regering om grænseåbning 27. juni øger ForSea antallet af ture, så der er afgange hvert 20. minut det meste af døgnet med Aurora, Tycho Brahe og Hamlet. Samtidig åbner café og butik igen på Hamlet, så der nu er fuld service på alle både.

Vi tager imod de nye lempelser med stor glæde. Sikkerheden har stadig højeste prioritet, og vi ser frem til at kunne byde passagerer velkommen og sikrer overfarten med flere afgange. Det betyder både en mere fleksibel rejse, men også at vores gæster fordeles på flere afgange og dermed giver plads – til afstand. Det er ikke kun sommertrafikken, der får glæde af en tættere rejseplan. Også den vigtige transportsektor får en mere fleksibel rejserute, siger Kristian Durhuus, CEO på ForSea.

ForSea og færgelinien mellem Helsingør-Helsingborg følger myndighedernes retningslinier for mindskning af smittespredningen af COVID-19. Vi har god plads ombord, ekstra rengøring af alle overflader, opstillet håndsprit, og vi opfordrer alle rejsende til at holde afstand og blive hjemme, hvis de oplever de mindste symptomer. Læs mere her:

https://www.forsea.se/corona

https://www.forsea.dk/corona

https://www.forseaferries.com/corona

Related links

Emner

  • Mad, drikke

Kategorier

  • ferry
  • corona
  • forsea
  • frakt
  • helsingborg
  • helsingör
  • transport

Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, der består af de fem færger: Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII. Færgerne er udrustet med katalysatorer. Herudover er både Aurora og Tycho Brahe konverteret til batteridrift for en total investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet med ca. 120 mio. SEK. I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser. Det svarer til 20% af de køretøjer, der passerede Øresund I 2019. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 550 medarbejdere, som dagligt arbejder for en sikker og effektiv forbindelse mellem Sverige og Danmark med en målsætning om at gøre rejsen så behagelig som muligt. Forbindelsen bidrager derudover med at skabe omkring 2000 arbejdspladser i regionen.

Kontakt