Gå til indhold
I løbet af første kvartal besøgte 7.000 gæster restauranterne, og der blev blandt andet serveret hele 3.000 rejemadder.
I løbet af første kvartal besøgte 7.000 gæster restauranterne, og der blev blandt andet serveret hele 3.000 rejemadder.

Pressemeddelelse -

Positiv udvikling hos ForSea og en volumen der nærmer sig præ-pandemi

Rekordweekend i februar følges op af en fortsat stigning i marts måned og nye rekordtal. Med lettede restriktioner på begge sider af sundet fortsætter rejselysten med at vokse. Hos ForSea mærker man en stigning inden for alle kundegrupper, uanset om det er gæster, der tager en udflugt til Sverige eller det gælder transport og fragt.


På transportsiden blev det all time high
Den øgede aktivitet i samfundet kan også mærkes i transportsektoren. Den seneste måned er der noteret en stigning på 7,4% på fragtsiden til sammenligning med 2021. Den vigtige rolle som ForSea udfylder ved at knytte regionen sammen og sikre hyppige transporter over Øresund cementeres yderligere.

Rejselysten er tilbage
Allerede i februar var der rekord på rejsende via landgangen og i marts måned fortsatte den positive udvikling. Passagertallene ligger på ca. 90% sammenlignet med normalåret 2019. Staycation-feberen fortsætter og ønsket om at besøge nærområderne i Øresundsregionen er stor på begge sider af sundet. ForSea forbereder sig til den kommende sæson og forventer en vedvarende stigning i passagertallene under påskedagene og i forårs- og sommerperioden. For at imødekomme efterspørgslen arbejdes der intensivt på at have en bredde i sortimentet ombord og give alle rejsende den gode service, de forventer. For at kunne leve op til sommerens krav rekrutteres nu 85 sæsonmedarbejdere.

Øget udbud og shoppinglyst
Stigningen i antal rejsende kan også ses i salget ombord, hvor mange nye rejsende har opdaget det hyggelige ved at rejse med ForSea. Såvel shop som café og restaurant er velbesøgte. I caféerne efterspørges den klassiske rejemad, men der er også bud efter alternativer, som fx den nye veganske variant med smag af laks og Skagen. Auroras KRAV-certificerede restaurant syder af liv og byder på en varieret menu af nye smagsoplevelser. Udbuddet i butikken er en vigtig del af hele rejseoplevelsen og omsætningen i marts var 50% højere end normalåret 2019. Og den forventes at øge. Nye oplevelser ombord er desuden i vente. Den 8. april åbnedes fx dørene til en ny bar på Hamlet.

”Den vedholdende positive udvikling, som vi oplever, giver naturligvis håb om fortsat vind i sejlene. Vi har kæmpet os igennem en pandemi og er virkelig stolte over, hvordan vi har klaret det. Nu er vi ude på den anden side og mødes af positive tal i forhold til både rejsende og salg ombord. Og vi ser med fortrøstning frem mod Påsken, som forhåbentlig vil give os endnu mere anledning til at fejre nye fine resultater fremover”, siger Kristian Durhuus, CEO ved ForSea.

Fakta – Første kvartal 2022

  • Ca. 90% passagerer sammenlignet med 2019
  • Over 200.000 landgangspassagerer i marts 2022
  • Over 65.000 biler i marts 2022
  • Over 44.000 lastbiler i marts 2022
  • 50% højere omsætning i butikkerne ombord i marts sammenlignet med 2019
  • 3.000 solgte rejemadder i caféerne
  • 7.000 gæster i restauranten
  • 85 sæsonmedarbejdere rekrutteres inden sommeren

Emner

Kategorier


Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, bestående af de fem færger Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia

VIII. Færgerne er miljøvenlige og udstyrede med katalysatorer. Derudover er Aurora og Tycho Brahe begge konverterede til batteridrift, for en samlet

investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet investeringen med ca. 120 mio. SEK.

I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser. Dette svarer til 20% af de køretøjer,

som passerede Øresund1

i 2019. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 600 medarbejdere, som dagligt

arbejder for en sikker og effektiv forbindelse mellem Sverige og Danmark, med målsætningen om at gøre rejsen så behagelig som mulig og med målet

om at reducere CO2 med 65% sammenlignet med tidligere drift, som foregik uden batteridrift. Forbindelsen bidrager derudover til at skabe ca. 2.000

arbejdspladser i regionen. Kristian Durhuus er CEO for ForSea AB som ejes af investeringsselskabet First Sentier Investors.

1 Summen af overførte køretøjer på forbindelserne ForSea og Øresundsbron.

Kontakt

Relateret materiale

Øresundslinjen
Færgevej 8
3000 Helsingør
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum