Nyhed -

Christiansøfarten sejler de næste 5 år

Af Lars Bøgh Vinther, Værnsfælles Forsvarskommando

Færgeforbindelsen til Christiansø er på grund af faldende passagertal og mindre fragt ikke længere rentabel udenfor turistsæsonen. For at videreføre sejladserne for de 100 beboere, sendte Forsvarsministeriet derfor sejladsen i offentligt udbud. Vinderen af udbuddet blev Christiansøfarten, der i forvejen sejler mellem Gudhjem og Ertholmene med postbåden ”Peter” og sommerfærgen ”Ertholm”.

- Vi havde nok indstillet færgedriften helt i vinterhalvåret, hvis vi ikke fik en aftale med forsvaret om tilskud til driften, fortæller skipper Peter Stange Jensen. Siden 2004 har vi mistet mere end halvdelen af passagererne. 25.000 årlige lejrskoleelever er f.eks. faldet til 5.000. Og vi fragter ikke længere fisk om vinteren, fordi der ikke længere landes fisk på øen.

Det er Forsvarsministeriets strategiske udbudskontor der står bag aftalen om tilskud til de næste fem års færgefart. Chefen, Jens Oddershede, begrunder tilskuddet som værende samfundsbegrundet.

- Det er vores pligt at sikre, at beboerne året rundt er sikret kontakt til fastlandet, fortæller chefen.

De fem daglige sejladser mellem Gudhjem og Christiansø gennemføres på hverdage. I weekenderne er der ingen forbindelse udenfor turistsæsonen.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • nationale operationer
  • forsvaret

Kontakt

Signe Ryborg

Pressekontakt Head of Communication at Defence Command Denmark Defence Command Denmark 45763431

Relateret materiale