Gå til indhold
Fregatten Jylland på tværs af historien

Pressemeddelelse -

Fregatten Jylland på tværs af historien

Nyt, gratis digitalt undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne

Nu kan historielærere på landets ungdomsuddannelser få adgang til et gratis og omfattende undervisningsmateriale, der tager afsæt i en række tematikker med relation både til fregatten Jylland og de store industrielle, politiske og samfundsmæssige omvæltninger i 1800-tallet, som er fundamentet for udviklingen af vores moderne samfund.

Undervisningsmaterialet, der er produceret af Fregatten Jylland, er målrettet til ungdomsuddannelsernes historieundervisning, komplet med arbejdsspørgsmål, kilder, og mulighed for en særrundvisning baseret på materialet.

”Vi er rigtig glade for og stolte af, at Fregatten Jylland nu kan tilbyde eleverne i ungdomsuddannelserne spændende og nuancerede indfaldsvinkler på vores fælles maritime kulturarv!” udtaler Karen Louise Juhl Christensen, udstillingsleder på Fregatten Jylland, og uddyber: ”At det er lykkedes, er takket være vores dygtige guide, tidligere gymnasielærer i historie, Erik Christophersen, som har været hovedkraften bag produktionen af det omfattende materiale.”

I materialet gøres undervisningen i 1800-tallets liv og mange samfundsmæssige omvæltninger meget konkret og levende med perspektivering til nyere tid. Undervisningsmaterialet følger regeringens læringsmål og eleverne kan udvikle færdigheder såsom at kunne redegøre for udviklingslinjer i Danmark, analysere samspil mellem mennesker, forklare samfundsmæssige forandringer, anvende metodisk-kritiske tilgange og meget mere.

Materialet ligger frit tilgængeligt på Fregatten Jyllands hjemmeside. Undervisningsmaterialet kan med fordel suppleres med et besøg på Fregatten Jylland.

Kategorier

Kontakt

Karen Louise Juhl Christensen

Udstillingsleder 21163859

Fregatten Jylland
S.A. Jensen vej 4
8400 Ebeltoft
Danmark