Gå til indhold
Mads Rahbek - cykelrytter fotokredit: BHS PL Beton Bornholm
Mads Rahbek - cykelrytter fotokredit: BHS PL Beton Bornholm

Nyhed -

Grov snak med raffineret cykelrytter

Trois, deux, un! Vi er der næsten. Den 1. juli har Tour de France ”Grand Depart” i Danmark. Kongeriget skal lægge asfalt, bakker og sidevind til tre etaper i et af verdens største tilbagevendende sportsbegivenheder. Vi har mødt den danske cykelrytter Mads Rahbek til en snak om cykelrytterens kost. Spoiler: fuldkorn indgår i madplanen.

Bio: Mads Rahbek

Mads er 26 år og kører for det danske kontinentalhold BHS – PL Beton Bornholm, der siden holdstiftelsen i 2010 har fyldt mere og mere på de danske og europæiske landeveje. Den 66 kilo tunge rytter, der er født og opvokset i Lind tre kilometer syd for Herning, beskriver sig selv som en alsidig ryttertype, der godt kan lide bakkede ruteprofiler og rugbrødsmadder.

Hvad spiser du en dag, hvor du skal ud at cykle?

Jeg starter en typisk træningsdag ud med en skål havregrød toppet med friske æbletern og et kogt æg på siden. Til frokost ryger der seks stykker rugbrød ned. Nogle af skiverne smører jeg med pesto og skinke andre med leverpostej. I dag står aftensmaden på kyllingetærte med grøn salat og baguette. Jeg skal træne hårdt i dag, så jeg skal have lidt ekstra kulhydrat.

Hvad betyder de mange kulhydrater?

Det er klart, at kulhydrater får rigtigt meget fokus. Hele kvaliteten af min træning afhænger af, at jeg får den rigtige mængde kulhydrat, så derfor fylder det så meget. Det er selvfølgelig også vigtigt at planlægge, hvornår man indtager kulhydraterne og hvor fiberholdige de skal være. For mig er det særligt vigtigt under etapeløb også at få de fiberholdige kulhydrater morgen og aften, så maven ikke slår knuder.

Har du udset dig nogle mål for 2022?

Det er klart at tredje etape af Post Nord Danmark Rundt, der slutter i hjembyen Herning er særlig interessant for mig. Man vil jo altid gøre det godt, når man cykler på hjemmebane og kender nogle af dem, der står i vejkanten og hepper. Det bliver dog svært. Det er løbets kongeetape. Ruten er 239 kilometer lang med grus og en masse bakker, så der skal nok også en del kulhydrater ned før denne etape. Den slutter heldigvis hjemme i Herning.

Fuldkornspartnerskabet har udarbejdet interviewet med Mads Rahbek. Fuldkornspartnerskabet arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder og brancheforeninger udgør Fuldkornspartnerskabet. Fødevarestyrelsen anbefaler at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen i følge De Officielle Kostråd.

Hvad er dit yndlings fuldkornsprodukt?

Rugbrød bliver jeg aldrig træt af

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark