Gå til indhold
Retro havregrød
Retro havregrød

Nyhed -

Marts er Colorectal Cancer Awareness måned

Marts måned er "Colorectal Cancer Awareness" måned og den 27. marts afholder den amerikanske søster fuldkornskampagne "Whole Grain Sampling Day", hvor de hejser flaget for alle de velsmagende fuldkornsprodukter, der findes.

AICR (American Institute for Cancer Research/World Cancer Research Fund) Third Expert Report har fundet stærk evidens for, at man reducerer risikoen for colorectal cancer med 17%, hvis man spiser 90 gram fuldkorn om dagen. Forskningen viser, at hvis man spiser endnu mere fuldkorn reduceres risikoen yderligere. Fuldkorn betyder, at hele kornet er med også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder.

Whole Grain Sampling Day 27. marts

Den 27. marts uddeler den amerikanske fuldkornskampagne en masse smagsprøver på fuldkorn. De ønsker, ligesom vi gør på årets fuldkornsdag i Danmark, at give befolkningen en god oplevelse med fuldkorn. Hvad enten det er hos den lokale bager, i kantinen, på kontoret, i dagsinstitutionen eller hjemme ved middagsbordet. .

Sådan får du mere fuldkorn ind i kosten

Det er nemt at få mere fuldkorn ind i kosten. Fuldkorn kan spises til både morgenmad, frokost og aftensmad. For eksempel havregryn, grød, mysli, knækbrød eller fuldkornsboller til morgenmad. Fuldkornsrugbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta til frokost og aftensmad.

Related links

Emner

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark