Gå til indhold
Snobrød med fuldkorn
Snobrød med fuldkorn

Nyhed -

Sankte Hans, Sankte Hans! - snobrød i haven

"Sankte Hans, Sankte Hans! - Vi elsker vort land - men ved midsommer mest". Sådan lyder et af versene i Midsommervisen af P.E. Lange-Müller, som hvert år synges ved bål landet over, mens vi glædes over midsommerens komme. Der er ingen tvivl om, at den lyse nat giver gode betingelser for en smuk sommeraften. 

I år bliver Sankt Hans markeret på en anden måde end vi plejer, da mange større Sankt Hans-arrangementer desværre er aflyst på grund af corona. Er du en af dem, der er gået i gang med at planlægge en hyggelig Sankt Hans hjemme i haven? Så har Fuldkornspartnerskabet udviklet en opskrift på snobrød med fuldkornsbrød. 

Sprøde og lækre kan de nydes, når vi sidder rundt om 'bålpladsen' i haven med et varmt tæppe om os.

Husk altid at hold øje med offentlige udmeldinger om evt. bålforbud. 

God Sankt Hans!

Fuldkornssnobrød

Ingredienser

300 g hvedemel

500 g logomærket hvedemel

2 spsk sukker

1 tsk salt

50 g smør

4,5 dl minimælk

50g gær

Lun mælk og smør i en gryde indtil smørret er smeltet. Lad det køle af indtil det kun er lunkent og opløs gæren heri. Bland de 2 typer mel, sukker og salt i en skål og tilsæt den lune væske. Ælt dejen til den bliver glat. Er dejen klistret tilsættes lidt mere mel. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad den hæve i en time.

Sæt dejen på pinde og bag dem over gløderne fra et bål eller grill. Når brødene lyder hule og har fået en gylden farve er de færdige.

Emner

Kategorier

Kontakt