Gå til indhold
Fuldkorn til morgen middag og aften
Fuldkorn til morgen middag og aften

Pressemeddelelse -

Fuld fart på fuldkorn: Hele verden kigger mod Danmark for at lære om fuldkornspartnerskaber

Danmark er vært, når Rumænien, Skotland, Ungarn, Rwanda, Libanon, Cypern og 20 andre lande fra alle verdenshjørner skal lære at igangsætte og drive nationale fuldkornspartnerskaber. Fuldkornspartnerskabet i Danmark har skabt nogle helt unikke resultater, der giver genlyd i hele verden. Et EU finansieret projekt - WholEUgrain sikrer nu, at erfaringerne fra Danmark deles med alle.

Hele verden ser med, når Danmark den 17.-19. maj afholder et stort internationalt arrangement om offentlige private fuldkornspartnerskaber:

”Gennem målrettet arbejde i det danske offentlige private Fuldkornspartnerskab er det lykkedes at få danskerne til at spise 82 gram fuldkorn i gennemsnit om dagen. Det er et helt unikt resultat, og vi er glade for nu at kunne dele de konkrete erfaringer med andre lande og motivere til, at der kommer flere nationale fuldkornspartnerskaber til gavn for folkesundheden”, siger Gitte Laub Hansen, chefkonsulent, Kræftens Bekæmpelse, der arrangerer webeventet 17.-19. maj.

Fuldkornslogo og tilsætning af lidt fuldkorn i produkter

Fødevarestyrelsen, sundhedsorganisationer, fødevarevirksomheder og brancheorganisationer og Fødevarestyrelsen udgør til sammen Fuldkornspartnerskabet. Hver især bidrager de med deres styrker og kompetencer. Før partnerskabet gik i gang spiste danskerne kun 36 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit ifølge DTU Fødevareinstituttets rapport Fuldkorn (2004). Fuldkornspartnerskabet står bag det orange fuldkornslogo, der er at finde på næsten 1.000 fuldkornsprodukter og kendes af 64% af danskerne - mens 80% af dem også siger ja til, at de handler efter det. De opnåede resultater tilskrives det målrettede arbejde blandt fuldkornspartnerne:

”Hos Lantmännen Schulstad A/S har vi arbejdet målrettet med fuldkorn siden vi trådte ind i Fuldkornspartnerskabet og ca. 80% af vores produkter bærer nu fuldkornslogoet, og mange produkter er tilsat lidt fuldkorn,” siger Pernille Bang-Löwgren adm. direktør hos Lantmännen Schulstad A/S.

Lantmännen Schulstad A/S deltager med både oplæg og i paneldebatter på sommerskolen og ser frem til at dele erfaringer.

En stor opgave venter forude

Det EU finansierede WholEUgrain projekt skal udbrede erfaringerne fra det danske Fuldkornspartnerskab og det sker nu blandt andet via en sommerskole, hvor man også kan lære mere om sundhedsfordelene ved fuldkorn, og hvad forudsætningerne er for et velfungerende partnerskab. Den 3-dages sommerskole som løber af stablen 17.-19. maj vil både bestå af paneldiskussioner, oplæg, viden og Q&A sessions.

”I Danmark har vi en tusindårig tradition for at spise og bage rugbrød. Havregryn fylder også på mange danskeres morgenbord. Nu handler det om at finde ud af hvilke fødevarer i de pågældende lande, hvor man med fordel kan tilsætte fuldkorn, for der igennem at øge fuldkornsindtaget i befolkningerne. Det bliver den helt store opgave!” siger Niels Brinch-Nielsen bestyrelsesformand for Fuldkornspartnerskabet og adm. direktør for Valsemøllen A/S og tilføjer: ”Vi er meget glade for og stolte over, at skabe forudsætningerne for bedre folkesundhed for mange flere mennesker”.

Fakta:

WholEUgrain projektet er et 3-årigt projekt finansieret af EU midler. Fuldkorn betyder, at hele kornet er med også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn kan både være det hele intakte korn og kan være formalet til fint mel.

Læs mere om WholEUGrain og sommerskolen d. 17.-19. maj:
https://www.gzs.si/wholeugrain/vsebina/Events/Upcoming-events/Recent-events

Related links

Kategorier


Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. 

Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark