Åbent brev til Kulturministeren

Er Danmark ved at få en ny progressiv idrætspolitik? Måske. Kulturministeriet har lagt en udredning om idrættens økonomi og struktur på Folketingets bord. I Jyllands Postens dækning af de aktuelle forhandlinger på Christiansborg om dette oplæg, lægges der op til, at “et nybrud i dansk idræt” er på vej. Dette er måske at tage munden for fuld?

De to største og ældste idrætsorganisationer - DGI og DIF - er nemlig godt i gang med at forpurre nybruddet til fordel for en fastfrysning af status quo. Deres veltrænede lobbymaskiner har haft succes med at sprede rygter i medierne og på Christiansborg om at gadeidrætten skulle være kommerciel. Faktuelt forkert. Samtlige initiativtagere til en national platform for gadeidræt er organiseret som non-profit foreninger med en stærk kommunal forankring.

Med en årlig statsstøtte fra tipsmidlerne på over en halv milliard kroner er DIF og DGI ubestridt de mest begunstigede i dansk idræt. Til sammenligning får gadeidrætten 0 kroner fra tipsmidlerne. Det ville derfor klæde de to meget store organisationer at have format til at give plads til nytænkning, der støtter den stigende andel af danskerne, som vælger at dyrke idræt uden for de traditionelle strukturer. Aktuelt dyrker 22 pct. idræt i foreninger, mens 50 pct. dyrker udendørs-idræt på egen hånd.

Gadeidrætten har gennem de sidste 10 år bevist sit værd, og rummer et stort potentiale i forhold til at nå den yngre og fysisk mindre aktive del af de, som ikke er en del af DIF og DGI. Med bedre koordinering på tværs af kommunerne og gadeidrættens aktører, vil det være muligt at skabe et vækstlag for dansk idræt. Dette vil være et frisk pust i et foreningsliv, som i stigende grad har svært ved at rumme dem, som ikke lige passer ind. Den traditionelle idræt er godt i gang med at udvikle sig til en lukket klub for middelklassen og kun 3,6 pct. af medlemmerne i DGI kan prale af at have en anden kultur med i bagagen. Der er således langt op til de 10 pct., som indvandrerne udgør af den samlede befolkning. Til sammenligning har 66 pct. af deltagerne i GAME´s aktiviteter i gadeidræt anden etnisk baggrund end dansk, samt en tilsvarende høj andel af de frivillige, som muliggør aktiviteterne i 32 boligområder fordelt over hele landet. En evaluering fra Syddansk Universitet bekræfter værdien af disse aktiviteter, og peger på, at fire ud af 10 af dem som er inaktive når de møder op, bliver aktive via gadeidrætten.

Vi er dybt skuffede over, at DGI og DIF for egen vindings skyld, tilsyneladende kaster sig over små og økonomisk meget svage foreninger. Vi håber ikke, at kulturministeren eller ansvarlige politikere vil lade sig påvirke til endnu engang at forbigå de medlemsmæssigt succesfulde foreninger, som bl.a. står bag gadeidrættens fælles platform. Støtte til vores frivillige arbejde vil styrke mangfoldigheden og begrænse idrættens sociale slagside.

Når forhandlingerne i Kulturministeriet genoptages på onsdag tror vi på, at der er politisk vilje til at give Danmark den progressive idrætspolitik, som det høje støtteniveau giver plads til. Vi håber derfor, at JP får ret i sin profeti om, at der kommer et nybrud i dansk idræt.