Gå til indhold
Et gyldnet håndtryk på badeværelset

Pressemeddelelse -

Et gyldnet håndtryk på badeværelset

Et gyldnet håndtryk på badeværelset

Hvide, kliniske badeværelser med fokus på rene linjer og anonym funktionalitet får nu et modigt og gyldent touch. Med opsigtsvækkende betjeningsplader i guld bryder badeværelses-eksperten Geberit med dansk vanetænkning og inviterer varme og elegance med på toilettet.

Badeværelset er i en kategori for sig, når det handler om boligindretning. Mens kreativiteten får frit løb i hjemmets andre rum, har badeværelset ind til nu typisk været præget af en klinisk og rengøringsvenlig indretning.

Mange klassiske badeværelseselementer er derfor designet til at spille en stille og anonym rolle uden at tiltrække sig opmærksomhed. Den tendens udfordrer Geberit med et stort udvalg af design-betjeningsplader, og nu får det brede sortiment yderligere selskab af markante, gyldne designs i den populære Sigma-serie.

Designet til at være i centrum

Geberits eksklusive udvalg af design-betjeningsplader byder både på hightech med touch free skyl, personlighed med mulighed for at indsætte eget foto og elegant diskretion med et look, der går i ét med væggen. Nu lancerer Geberit to nye gyldne Sigma-betjeningsplader, der er designet til at være i centrum og blive set.

Det organiske udtryk i Sigma20 fremhæves elegant med en diskret guldkant om cirkelknapperne, mens det enkle og stilrene udtryk i den firkantede Sigma30 med én trykknap fås i fuldfarvet guld. Der er derfor frit valg i forhold til, hvor gyldent et touch, badeværelsesindretningen skal have.

Leg med kontrasterne

Gyldne farvenuancer udtrykker eksklusivitet med et eksotisk touch, der perfekt balancerer mellem det ekstravagante og det varme.

Den organiske varme fra guldfarven står dermed som en flot kontrast til de mere kølige materialer, der typisk er at finde på badeværelset. På den måde lader de nye betjeningsplader fra Geberit nordisk minimalisme møde et eksklusivt element.

Fototekster:

Foto 1: Med Geberits betjeningsplader i guldfarve må det kliniske, hvide udtryk vige for underspillet elegance. Her ses Sigma20, der med en kant af guld giver badeværelset et sofistikeret udtryk.

Foto 2: En betjeningsplade i guldfarve spreder varme og giver badeværelset et organisk og personligt udtryk. Sigma30 udstråler kvalitet og eksklusivitet uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

Yderligere oplysninger:

Vedr. produkter:

Nina Slothuus Nielsen, Geberit, tlf.: 86 74 10 86, mail: nina.slothuus@geberit..com

Vedr. pressemateriale:

Laura Sundtoft, Kragelund Kommunikation, tlf.: 87 88 20 25, mail: ls@kragelund-kommunikation.dk

Related links

Emner


Den globalt opererende Geberit Group, er europæisk leder inden for sanitetsprodukter. Geberit opererer som en integreret koncern med en stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver enestående merværdi hvad angår sanitets teknologi og badeværelses keramik. Produktionen omfatter mere end 30 produktionsanlæg, hvoraf seks er beliggende i udlandet. Koncernen har hovedkontor i Rapperswil-Jona, Schweiz. Med mere end 12.000 ansatte i over 40 lande, genererede Geberit et nettoomsætning på 2,8 mia. CHF i 2016. Geberit-aktierne er noteret på SIX Swiss Exchange; Siden 2012 har Geberit-aktien været med i S MI (Swiss Market Index)

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum