Gå til indhold
Ifö Spira gulvstående toilet, det og mange andre produkter kan du se på VVS17
Ifö Spira gulvstående toilet, det og mange andre produkter kan du se på VVS17

Pressemeddelelse -

Geberit og Ifö samles for første gang på VVS’17

Geberit og Ifö samles for første gang på VVS’17

Geberit er kendt for at forene forbrugernes ønsker om design og funktionalitet med installatørernes behov for nem håndtering og hurtig installation. Den filosofi vil være endnu mere tydelig i år på

VVS’17, hvor produkterne fra Geberit og Ifö for første gang nogensinde er samlet på én stand med otte inspirerende miljøer.

På VVS’17 i Odense er Geberit og Ifö for første gang samlet på én stand, efter VVS leverandøren Geberit overtog salget af Ifö i Danmark den 1. januar 2016. Det betyder, at standen får vokseværk i forhold til VVS’ 15, og der vil blive lanceret flere produktnyheder.

Fordelt i otte inspirerende miljøer kan installatører og andre messedeltagere få et komplet overblik over hele sortimentet. Der vil være populære kendinge og spændende nyheder inden for alle kategorier lige fra Ifös badeværelsesmøbler og klassiske toiletter til Geberits rør, fittings samt AquaClean douchetoiletter. Geberit ser blandt andet frem til at løfte sløret for en stor AquaClean-nyhed:

”På messen vil vi præsentere et helt nyt produkt, der fuldender vores AquaClean-sortiment. Vi kan endnu ikke afsløre mere, men vi glæder os meget til at vise det frem på VVS’17,” siger landechef i Geberit Danmark, Bent Knudsen.

Nyt lyddæmpet afløbssystem

På standen vil Geberit også introducere det nye lyddæmpede afløbssystem, Silent Pro. Afløbssystemet reducerer mærkbart uønsket støj fra naboens badeværelse, og det er derfor oplagt til etagebyggerier eller andre byggerier med flere boliger side om side. Silent Pro kommer på markedet i juli 2017.

Derudover kan messedeltagerne se Geberits designafløb, CleanLine. Den populære afløbsrende er netop installeret på 78 nyrenoverede badeværelser på Hotel Randers, fordi den er let at installere, nem at holde ren og i et tidløst design.

Ifö – formet af skandinavien

Det nye Ifö Spira-toilet får god plads på Geberits messestand. Hvor de fleste toiletter har en lukket skyllekant, er Ifö Spira designet i et sammenhængende stykke uden skyllekant. Dermed er der ingen kanter, som snavs og kalk kan sætte sig fast i, og det gør rengøringen nemmere. Ifö Spira-serien består af toiletter, vaske og møbler, der alt sammen er designet af den danske arkitekt, Knud Holscher, med inspiration fra den skandinaviske natur.

Ifö Spira er ikke den eneste skandinavisk inspirerede serie, messedeltagerne vil blive introduceret til på VVS’17. De otte Geberit-miljøer vil nemlig alle være indrettet med Ifö møbler som for eksempel Ifö Sense og Ifö Silva, der alle er kendetegnet ved nordisk enkelthed og eksklusive detaljer.

”Med de mange nye Ifö produkter har vi virkelig fokuseret på at forene forbrugernes favoritter med branchens ønsker til nem installation. Det kommer både til udtryk i vores møbelserier og i vores nye brusedørsserie, Ifö Space. Her er et stilrent design kombineret med unikke funktioner, der forkorter installationstiden og forbedrer justeringsmulighederne,” fortæller Per Holleufer, produkt manager i Geberit Danmark.

Geberits stand på VVS’17 er placeret i Arenaen i Odense kongrescenter og har nummer D-6501. I en toiletvogn uden for messen er der også mulighed for at prøve et AquaClean douchetoilet.

FototeksterFoto 1: Geberits afløbsrende, CleanLine, er netop valgt til 78 nye badeværelser på Hotel Randers, fordi den er let at installere, nem at holde ren og i et tidløst design.

Foto 2: Ifö Space forener nem installation med design i topklasse. Her ses brusedørsserien sammen med den stilrene og fleksible møbelserie Ifö Sense.

Yderligere oplysninger:

Vedr. produkter: Karin Busk Thygesen, Geberit, tlf. 86 74 10 86, mail karin.buskthygesen@geberit.dk


Den globalt opererende Geberit Group, er europæisk leder inden for sanitetsprodukter. Geberit opererer som en integreret koncern med en stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver enestående merværdi hvad angår sanitets teknologi og badeværelses keramik. Produktionen omfatter mere end 30 produktionsanlæg, hvoraf seks er beliggende i udlandet. Koncernen har hovedkontor i Rapperswil-Jona, Schweiz. Med mere end 12.000 ansatte i over 40 lande, genererede Geberit et nettoomsætning på 2,8 mia. CHF i 2016. Geberit-aktierne er noteret på SIX Swiss Exchange; Siden 2012 har Geberit-aktien været med i S MI (Swiss Market Index)

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum